Danish
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

Aldurazyme (laronidase) – Produktresumé - A16AB05

Updated on site: 05-Oct-2017

Medicinens navnAldurazyme
ATC-kodeA16AB05
Indholdsstoflaronidase
ProducentGenzyme Europe B.V.

1.LÆGEMIDLETS NAVN

Aldurazyme 100 E/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning.

2.KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

1 ml indeholder 100 enheder (ca. 0,58 mg) laronidase.

Hvert hætteglas med 5 ml indeholder 500 enheder laronidase.

Den aktive enhed (E) defineres som hydrolysen af én mikromol substrat (4-MUI) pr. minut.

Laronidase er en rekombinant form af human α-L-iduronidase og fremstilles ved hjælp af rekombinant DNA-teknologi med cellekultur fra hamsterovarier (CHO).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hvert hætteglas med 5 ml indeholder 1,29 mm natrium.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.LÆGEMIDDELFORM

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning

En klar til let opaliserende og farveløs, lysegul opløsning.

4.KLINISKE OPLYSNINGER

4.1Terapeutiske indikationer

Aldurazyme er indiceret til langvarig enzymerstatningsterapi hos patienter med en bekræftet diagnose på mukopolysakkaridose I (MPS I; α-L-iduronidase-insufficiens) til behandling af sygdommens ikke- neurologiske manifestationer (se pkt. 5.1).

4.2Dosering og administration

Behandling med Aldurazyme skal superviseres af en læge med erfaring i behandling af patienter med MPS I eller andre arvelige metaboliske sygdomme. Indgivelse af Aldurazyme skal foregå i hensigtsmæssige, kliniske omgivelser, hvor genoplivningsudstyr til akut opståede situationer er let tilgængeligt.

Dosering

Den anbefalede dosering for Aldurazyme er 100 E/kg kropsvægt, der indgives én gang om ugen.

Pædiatrisk population

Dosisjustering er ikke nødvendig hos den pædiatriske population.

Ældre patienter

Aldurazymes sikkerhed og virkning hos patienter, der er mere end 65 år, er ikke klarlagt, og ingen dosering kan anbefales til disse patienter.

Nedsat nyre- og leverfunktion

Aldurazymes sikkerhed og virkning hos patienter med nedsat nyre- og leverfunktion er ikke klarlagt, og der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering til disse patienter.

Administration

Aldurazyme skal indgives som intravenøs infusion.

Den initiale infusionshastighed på 2 E/kg/t kan øges trinvist hvert 15. minut, og hvis det tåles, til maksimalt 43 E/kg/t. Det totale volumen bør indgives i løbet af ca. 3-4 timer. Se pkt. 4.4 for oplysninger om præmedicinering.

For instruktioner om fortynding af lægemidlet før administration, se pkt. 6.6.

4.3Kontraindikationer

Svær overfølsomhed (f.eks. anafylaktisk reaktion) over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1 (se pkt. 4.4 og 4.8).

4.4Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Infusionsrelaterede reaktioner

Patienter, der behandles med Aldurazyme, kan udvikle infusions-relaterede reaktioner (IAR), der defineres som enhver relateret, negativ begivenhed, der indtræffer under infusionen eller inden infusionsdagens afslutning (se pkt. 4.8). Nogle af disse infusionsrelaterede reaktioner kan være alvorlige (se nedenfor).

Patienter, der behandles med Aldurazyme, skal overvåges nøje, og alle tilfælde af infusionsrelaterede reaktioner, forsinkede reaktioner og eventuelle immunologiske reaktioner skal indberettes. Antistofstatus skal overvåges jævnligt og indberettes.

Der er konstateret alvorlige IAR hos patienter med eksisterende, svære underliggende tilstande i de øvre luftveje. Disse patienter bør derfor specifikt fortsat overvåges nøje og kun modtage infusion af Aldurazyme i et hensigtsmæssigt klinisk miljø, hvor genoplivningsudstyr til brug i nødstilfælde er umiddelbart tilgængeligt.

Patienter med en akut tilgrundliggende sygdom på tidspunktet for infusion med Aldurazyme forekommer at have større risiko for IAR. Der skal tages nøje hensyn til patientens kliniske status inden indgivelse af Aldurazyme.

På basis af den kliniske fase 3-undersøgelse forventes næsten alle patienter at udvikle IgG-antistoffer over for laronidase, for det meste inden for 3 måneder efter behandlingens påbegyndelse.

Patienter, der har udviklet antistoffer eller symptomer på IAR, skal behandles med forsigtighed ved indgivelse af Aldurazyme (se pkt. 4.3 og 4.8). I kliniske studier kunne IAR normalt styres ved at nedsætte infusionshastigheden og ved at (præ)medicinere patienten med antihistaminer og/eller antipyretika (paracetamol eller ibuprofen), hvorved patienten blev i stand til at fortsætte behandlingen.

Da der kun er få erfaringer ved genoptagelse af behandling efter længerevarende afbrydelse, skal der udvises forsigtighed på grund af den teoretisk forøgede risiko for overfølsomhedsreaktion efter afbrydelse af behandlingen.

Ved første indgivelse af Aldurazyme eller ved genindgivelse efter afbrydelse af behandlingen anbefales det, at patienterne får medicin før behandlingen (antihistaminer og/eller antipyretika) ca. 60 minutter før infusionens start for at minimere den eventuelle forekomst af infusionsrelaterede reaktioner. Hvis der er klinisk indikation herfor, bør medicinering før behandling ved efterfølgende infusioner med Aldurazyme overvejes.

I tilfælde af en mild eller moderat infusionsrelateret reaktion (IAR) skal behandling med antihistaminer og paracetamol/ibuprofen overvejes og/eller reduktion af infusionshastigheden til halvdelen af den infusionshastighed, hvor reaktionen optrådte. I tilfælde af en enkelt, svær IAR skal infusionen afbrydes, til symptomerne er fjernet, og behandling med antihistaminer og

paracetamol/ibuprofen skal overvejes. Infusionen kan genoptages med en reduktion af infusionshastigheden til 1/2 til 1/4 af den infusionshastighed, hvor reaktionen optrådte.

I tilfælde af en tilbagevendende, moderat IAR eller genudsættelse efter en enkelt, svær IAR skal der overvejes forbehandling (antihistaminer og paracetamol/ibuprofen og/eller kortikosteroider) og en reduktion af infusionshastigheden til 1/2 til 1/4 af den infusionshastighed, hvor den foregående reaktion optrådte.

Som for alle intravenøse proteinprodukter er der mulighed for svære allergiske overfølsomhedsreaktioner. Hvis sådanne reaktioner forekommer, anbefales øjeblikkelig seponering af Aldurazyme, og der bør iværksættes hensigtsmæssig lægebehandling. De aktuelle medicinske standarder for akut behandling skal overholdes.

Hjælpestoffer

Dette lægemiddel indeholder natrium og indgives i 0,9% natriumchloridinfusionsvæske (se pkt. 6.6). Dette skal tages i betragtning hos patienter, som er på en kontrolleret natriumdiæt.

4.5Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke udført interaktionsstudier. På basis af dets metabolisme er det ikke sandsynligt, at laronidase vil medføre CYP-fremkaldte interaktioner.

Aldurazyme bør ikke indgives samtidig med chloroquine eller procain på grund af en eventuel risiko for indgriben i den intracellulære optagelse af laronidase.

4.6Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger utilstrækkelige data fra anvendelse af Aldurazyme til gravide kvinder. Dyrestudier viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger på graviditet, fostrets udvikling, fødsel og den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for mennesker er ukendt. Derfor bør Aldurazyme ikke anvendes under graviditet, medmindre det er klart nødvendigt.

Amning

Laronidase kan udskilles i mælk. Da der ikke findes nogen data om nyfødte, der udsættes for laronidase via modermælk, anbefales det at afbryde amning under behandling med Aldurazyme.

Fertilitet

Der findes ikke kliniske data vedrørende laronidases virkning på fertilitet. Prækliniske data afslørede ingen signifikante negative fund (se pkt. 5.3).

4.7Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

4.8Bivirkninger

Oversigt over sikkerhedsprofilen

Størstedelen af de relaterede bivirkninger i de kliniske undersøgelser blev klassificeret som infusionsrelaterede reaktioner (IAR), som opstod for 53% af patienterne i fase 3-studiet (behandlet i op til 4 år) og for 35% af patienterne i studiet af patienter under 5 år (op til 1 års behandling). Nogle af IAR’erne var alvorlige. Antallet af disse reaktioner blev reduceret med tiden. De hyppigste bivirkninger (ADR’er) var: hovedpine, kvalme, mavesmerter, udslæt, artralgi, rygsmerter, smerter i ekstremiteter, flushing, pyrexi, reaktioner på infusionsstedet, forhøjet blodtryk, nedsat iltmætning, takykardi og kulderystelser. Efter markedsføringen er der indberettet infusionsrelaterede reaktioner i form af cyanose, hypoksi, takypnø, pyreksi, opkastning, kulderystelser og erytem, hvoraf nogle var alvorlige.

Tabel over bivirkninger

ADR'er, der er indberettet under fase 3-studiet og dettes forlængelse med i alt 45 patienter i alderen 5 år og ældre, der blev behandlet i op til 4 år, er anført nedenfor med anvendelse af følgende frekvenskategorier: meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000) og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). På grund af den lille patientpopulation er en ADR, der blev indberettet for en enkelt patient, klassificeret som almindelig.

Systemorganklasse

Meget almindelig

Almindelig

Ikke kendt

iht. MedDRA

 

 

 

Immunsystemet

 

Anafylaktisk reaktion

 

Psykiske forstyrrelser

 

Rastløshed

 

Nervesystemet

Hovedpine

Paræstesi, svimmelhed

 

 

 

 

 

Hjerte

 

Takykardi

 

Vaskulære sygdomme

Flushing

Hypotension, bleghed,

 

 

 

perifer kuldefølelse

 

 

 

 

 

Luftveje, thorax og

 

Respirationsbesvær,

Cyanose, hypoksi,

mediastinum

 

dyspnø, hoste

takypnø, bronkospasme,

 

 

 

respirationsstop

Mave-tarm-kanalen

Kvalme,

Opkastning, diaré

 

 

abdominalsmerter

 

 

 

 

 

 

Hud og subkutane væv

Udslæt

Angioneurotisk ødem,

Erytem, ansigtsødem,

 

 

hævet ansigt, urticaria,

larynxødem, perifert

 

 

pruritus, koldsved,

ødem

 

 

alopeci, hyperhidrose

 

Knogler, led, muskler

Artropati, artralgi,

Muskuloskeletale

 

og bindevæv

rygsmerter,

smerter

 

 

ekstremitetssmerter

 

 

Almene symptomer og

Pyreksi, reaktioner på

Kulderystelser,

Ekstravasation

reaktioner på

infusionsstedet

varmefølelse,

 

administrationsstedet

 

kuldefølelse, træthed,

 

 

 

influenzalignende

 

 

 

sygdom

 

Undersøgelser

 

Forhøjet

 

 

 

legemstemperatur,

 

 

 

nedsat iltmætning

 

En enkelt patient, der havde en allerede eksisterende luftvejslidelse, udviklede en svær reaktion tre timer efter infusionens start (ved behandlingens uge 62), der bestod af urticaria og luftvejsobstruktion, der krævede trakeostomi. Denne patient testedes positiv for IgE.

Desuden oplevede nogle få patienter med tidligere forekomst af svære MPS I-relaterede tilstande i de øvre luftveje og lunger alvorlige reaktioner, herunder bronkospasmer, respirationsophør og ansigtsødemer (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Uønskede hændelser, der blev indberettet under fase 2 studiet med i alt 20 patienter i alderen 5 år eller yngre, hovedsagligt af den alvorlige fænotype og behandlet med Aldurazyme i op til 12 måneder, er anført nedenfor. De uønskede hændelser var alle milde til moderate i styrke.

Systemorganklasse

Foretrukken term

 

iht. MedDRA

iht. MedDRA

Frekvens

 

 

 

Hjerte

Takykardi

meget almindelig

Almene symptomer og reaktioner på

Pyreksi

meget almindelig

administrationsstedet

Kulderystelser

meget almindelig

Undersøgelser

forhøjet blodtryk

meget almindelig

nedsat iltmætning

meget almindelig

 

I et fase 4-studie fik 33 MPS I-patienter 1 af 4 dosisregimener: 100 E/kg i.v. hver uge (anbefalet dosis), 200 E/kg i.v. hver uge, 200 E/kg i.v. hver 2. uge eller 300 E/kg i.v. hver 2. uge. Gruppen på den anbefalede dosis havde det færreste antal patienter, som fik ADR’er og IAR’er. Typen af IAR’er svarede til den, der blev observeret i andre kliniske studier.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Immunogenicitet

Stort set alle patienter udviklede IgG-antistoffer mod laronidase. De fleste patienter serokonverterede inden for 3 måneder fra påbegyndelse af behandling; dog opstod serokonvertering hos patienter under 5 år med en mere alvorlig fænotype oftest inden for 1 måned (mean 26 dage mod 45 dage hos patienter, der var 5 år eller ældre). Ved afslutningen af fase 3-studiet (eller på tidspunktet for frafald i studiet) havde 13/45 patienter ingen påviselige antistoffer ifølge en radioimmunpræcipitations-analyse (RIP), hvilken omfattede 3 patienter, som aldrig havde serokonverteret. Patienter, som ikke havde lave antistofniveauer, havde et kraftigt fald i GAG-niveauet i urin, hvorimod patienter med høje antistoftitre udviste et variabelt fald i GAG-niveauet i urin. Den kliniske betydning af dette fund kendes ikke, da der ikke var nogen konsekvente forbindelser mellem IgG-antistofniveauet og de kliniske effekt-endpoints.

Desuden blev 60 patienter i fase 2- og fase 3-studierne testet for in-vitro neutraliserende virkning. Fire patienter (tre i fase 3 studiet og en i fase 2 studiet) udviste marginal til lav hæmning in vitro af laronidase-enzymatisk aktivitet, der ikke syntes at påvirke den kliniske effekt og/eller reduktion af GAG i urinen.

Tilstedeværelsen af antistoffer syntes ikke at være relateret til forekomsten af infusionsrelaterede reaktioner, selvom reaktionernes indtræden typisk faldt sammen med dannelsen af IgG-antistoffer. Forekomsten af IgE-antistoffer var ikke fuldt udforsket.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9Overdosering

Der er ikke rapporteret tilfælde af overdosering.

5.FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: enzymer. ATC-kode: A16AB05.

MPS I-sygdom

Sygdomme i forbindelse med oplagring af mukopolysakkarid skyldes mangel på de specifikke lysosomal-enzymer, der er nødvendige for glykosaminoglykanernes (GAG) katabolisme. MPS I er en heterogen og multisystemisk sygdom, der er karakteriseret ved mangel på α-L-iduronidase, en

lysosomal hydrolase, der katalyserer hydrolysen for terminale α-L-iduroniske rester af dermatansulfat

og heparansulfat. Reduceret eller ikke eksisterende α-L-iduronidase-aktivitet medfører akkumulation af GAG, dermatansulfat og heparansulfat i mange celletyper og væv.

Virkningsmekanismer

Baggrunden for enzymerstatningsterapi er at genoprette et niveau for enzym-aktivitet, der er tilstrækkeligt til at hydrolysere det akkumulerede substrat og forhindre yderligere akkumulering. Efter intravenøs infusion tages laronidase hurtigt ud af kredsløbet og optages af cellerne til lysosomer, sandsynligvis via mannose-6 fosfatreceptorer.

Renset laronidase er et glykoprotein med en molekylevægt på ca. 83 kD. Laronidase består af 628 aminosyrer efter spaltning af N-terminus. Molekylet indeholder 6 N-tilknyttede oligosakkaride modifikationssteder.

Klinisk effekt og sikkerhed

Der blev udført tre kliniske studier med henblik på at bestemme effekt og sikkerhed ved anvendelsen af Aldurazyme. Det ene kliniske studie koncentrerede sig hovedsagelig om at vurdere effekten af Aldurazyme på de systemiske manifestationer af MPS I, f.eks. ringe udholdenhed, restriktiv lungesygdom, obstruktion af de øvre luftveje, nedsat bevægelsesinterval i led, hepatomegali og synsforringelse. Et studie vurderede hovedsagligt Aldurazymes sikkerhed og farmakokinetik hos patienter under 5 år, men nogle effektparametre var også inkluderet. Det tredje studie blev gennemført for at undersøge farmakodynamikken og sikkerheden ved forskellige dosisregimener med Aldurazyme. Til dato findes der ingen kliniske data, der påviser en nyttevirkning på sygdommens neurologiske manifestationer.

Sikkerheden og virkningen af Aldurazyme blev vurderet i en randomiseret, dobbelt-blind, placebo- kontrolleret fase 3-studie med 45 patienter i alderen fra 6 til 43 år. Skønt der blev optaget patienter, der repræsenterede sygdommens fulde spektrum, var de fleste af patienterne i den mellemste fænotype, og kun én patient udviste svær fænotype. Der blev optaget patienter med en FVC (Forced Vital Capacity) på under 80% af den forventede værdi, og som kunne stå i 6 minutter og gå 5 meter. Patienterne modtog enten 100 E/kg Aldurazyme eller placebo hver uge i 26 uger i alt. De primære virkningsslutpunkter var ændringer i procent for forudset normal FVC og absolut afstand, der blev tilbagelagt i den seks minutters gangtest (6MWT). Alle patienter blev efterfølgende optaget i en open- label forlængelsesstudie, hvor de alle fik 100 E/kg Aldurazyme hver uge i yderligere 3,5 år (182 uger).

Efter 26 ugers behandling udviste de patienter, der var behandlet med Aldurazyme, forbedret åndedrætsfunktion og forbedret evne til at gå sammenlignet med placebogruppen, og som vist i nedenstående.

 

Fase 3, 26 ugers behandling

 

 

- sammenlignet med placebo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

p-værdi

Konfidensinterval

 

 

 

 

(95%)

Procent forventet

middel

5,6

-

 

FVC

median

3,0

0,009

0,9 - 8,6

(procentpoint)

 

 

 

 

6MWT

middel

38,1

-

 

(meter)

median

38,5

0,066

-2,0 - 79,0

Den åbne forlængelsesstudie viste forbedring og/eller opretholdelse af disse virkninger i op til 208 uger i gruppen på Aldurazyme/Aldurazyme og 182 uger i gruppen på placebo/Aldurazyme, som vist i nedenstående tabel.

 

Aldurazyme/Aldurazyme

Placebo/Aldurazyme

 

Efter 208 uger

Efter 182 Uger

Gennemsnitlig ændring fra baseline inden

 

 

behandling

 

 

Procent forventet FVC (%)1

- 1,2

- 3,3

6 MWT (meter)

+ 39,2

+ 19,4

Apnø/hypopnø-indeks (AHI)

- 4,0

- 4,8

Bevægelsesinterval, skulderfleksion (grader)

+ 13,1

+ 18,3

CHAQ/HAQ Disability Index 2

- 0,43

- 0,26

1Faldet i procent forventet FVC er ikke klinisk signifikant inden for denne tidsramme, og de absolutte lungevolumina fortsatte med at stige i takt med ændringerne i højden hos pædiatriske patienter i vækst.

2Begge grupper overskred den mindste klinisk vigtige forskel (-0,24).

Ud af de 26 patienter med unormale levervolumina ved baseline inden behandling opnåede 22 (85%) normal leverstørrelse ved studiets afslutning. Der var en hurtig reduktion i udskillelsen af GAG i urinen (µg/mg kreatinin) inden for de første 4 uger, som blev opretholdt i hele den resterende del af studiet. GAG-niveauerne i urin faldt med henholdsvis 77% og 66% i gruppen på placebo/Aldurazyme og i gruppen på Aldurazyme/Aldurazyme. Ved studiets afslutning havde en tredjedel af patienterne (15 ud af 45) opnået de normale GAG-niveauer i urin.

På grund af uensartethed i manifestationer af sygdommen blandt patienterne var den globale respons med anvendelse af et kombineret endpoint, som opsummerede klinisk signifikante ændringer på tværs af fem effektvariabler (procent forventet normal FVC, 6MWT-distance, bevægelsesinterval for skulderfleksion, AHI og synskarphed), en forbedring hos 26 patienter (58%), ingen ændring hos

10 patienter (22%) og en forværring hos 9 patienter (20%).

Der blev udført en et-årig open-label, fase 2-studie, som hovedsagligt vurderede sikkerhed og farmakokinetik ved Aldurazyme hos 20 patienter, der var under 5 år ved studiets begyndelse (16 patienter med den alvorlige fænotype og 4 med den intermediære fænotype). Det var planlagt, at patienterne skulle have ugentlige infusioner af 100 U/kg Aldurazyme i 52 uger.

Fire patienter gennemgik dosisstigninger til 200 E/kg i mindst 26 uger som følge af forhøjede GAG- niveauer i urinen ved uge 22. 18 patienter fuldførte studiet. Aldurazyme blev tolereret godt i begge doseringer. Det gennemsnitlige GAG-niveau i urin faldt med 50% ved uge 13 og var reduceret med 61% ved studiets afslutning. Ved studiets afslutning udviste alle patienter reduceret leverstørrelse, og 50% (9/18) havde normal leverstørrelse. Andelen af patienter med mild venstre ventrikulær hypertrofi faldt fra 53% (10/19) til 17% (3/18), og den gennemsnitlige venstre ventrikulære masse, normaliseret for legemsoverfladeareal, faldt med 0,9 Z-score (n=17). Adskillige patienter udviste en stigning i højde (n=7) og vægt (n=3) for alders-Z-score. De yngre patienter med den alvorlige fænotype (<

2,5 år) og alle 4 patienter med den intermediære fænotype udviste normal mental udviklingsrate, hvorimod de ældre patienter med en alvorlig fænotype kun udviste begrænset eller ingen udvikling i kognition.

Der blev gennemført et fase 4-studie for at undersøge de farmakodynamiske effekter på GAG- niveauerne i urin, levervolumen og 6MWT ved forskellige dosisregimener med Aldurazyme. I dette 26-ugers åbne studie fik 33 MPS I-patienter 1 af 4 dosisregimener med Aldurazyme: 100 E/kg i.v. hver uge (anbefalet dosis), 200 E/kg i.v. hver uge, 200 E/kg i.v. hver 2. uge eller 300 E/kg i.v. hver 2. uge. Der blev ikke påvist nogen definitiv fordel med de højere doser i forhold til den anbefalede dosis. Regimenet på 200 E/kg i.v. hver 2. uge kan være et acceptabelt alternativ for patienter, som har problemer med at få infusioner hver uge. Der er dog intet bevis for, at den kliniske effekt af disse to dosisregimer på langt sigt er ens.

5.2Farmakokinetiske egenskaber

Efter intravenøs indgivelse af laronidase med en infusionstid på 240 minutter og ved en dosis på 100 E/kg kropsvægt blev de farmakokinetiske egenskaber målt i ugerne 1, 12 og 26.

Parameter

Infusion 1

Infusion 12

Infusion 26

 

Gnsn. ± SD

Gnsn. ± SD

Gnsn. ± SD

Cmax (U/ml)

0,197 ± 0,052

0,210 ± 0,079

0,302 ± 0,089

AUC(h•E/ml)

0,930 ± 0,214

0,913 ± 0,445

1,191 ± 0,451

CL (ml/min/kg)

1,96 ± 0,495

2,31 ± 1,13

1,68 ± 0,763

Vz (l/kg)

0,604 ± 0,172

0,307 ± 0,143

0,239 ± 0,128

Vss (l/kg)

0,440 ± 0,125

0,252 ± 0,079

0,217 ± 0,081

t1/2 (t)

3,61 ± 0,894

2,02 ± 1,26

1,94 ± 1,09

Cmax udviste en stigning over tid. Den distribuerede mængde faldt ved fortsat behandling, muligvis på grund af dannelse af antistoffer og/eller faldende levervolumen. Den farmakokinetiske profil hos patienter under 5 år var sammenlignelig med den hos ældre og mindre alvorligt afficerede patienter.

Laronidase er et protein, der forventes at blive nedbrudt metabolsk via peptidhydrolyse. Derfor ventes svækket leverfunktion ikke at påvirke laronidases farmakokinetik på nogen klinisk signifikant måde. Renal elimination af laronidase anses for at være en mindre betydelig clearance-bane (se pkt. 4.2).

5.3Prækliniske sikkerhedsdata

De prækliniske data viser ingen særlige risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af sikkerhedsfarmakologi, enkeltdosis-toksicitet, toksicitet efter gentagne doser og reproduktionstoksicitet. Der forventes ikke genotoksiske og carcinogene egenskaber.

6.FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1Hjælpestoffer

Natriumchlorid

Natriumdihydrogenphosphatmonohydrat

Dinatriumphosphatheptahydrat

Polysorbat 80

Vand til injektionsvæsker

6.2Uforligeligheder

Da der ikke foreligger studier vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør dette præparat ikke blandes med andre præparater end dem, der er anført under pkt. 6.6.

6.3Opbevaringstid

Uåbnede hætteglas: 3 år

Fortyndede opløsninger:

Ud fra mikrobiologiske sikkerhedshensyn bør dette produkt anvendes med det samme. Hvis det ikke anvendes med det samme, bør det ikke opbevares mere end 24 timer ved 2 °C - 8 °C, forudsat at der er sket fortynding under kontrollerede og validerede, aseptiske betingelser.

6.4Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C).

Opbevaringsforhold efter fortynding af lægemidlet, se pkt. 6.3.

6.5Emballagetype og pakningsstørrelser

5 ml koncentrat til opløsning i et hætteglas (type I glas) med prop (silikoniseret klorobutyl-gummi) og en forsegling (aluminium) med aftagelig hætte (polypropylen).

Pakningsstørrelser: 1, 10 og 25 hætteglas.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6Regler for destruktion og anden håndtering

Hvert hætteglas Aldurazyme er kun beregnet til engangsbrug. Koncentratet til infusionsvæske skal fortyndes med 9 mg/ml (0,9%) natriumchloridinfusionsvæske med aseptisk teknik. Det anbefales, at den fortyndede Aldurazyme-infusionsvæske indgives til patienten med et infusionssæt, der er udstyret med et 0,2 µm in-line-filter.

Klargøring af Aldurazyme-infusionen (brug aseptisk teknik)

Beregn det antal hætteglas, der skal fortyndes, på basis af den enkelte patients vægt. Tag det nødvendige antal hætteglas ud af køleskabet ca. 20 minutter før, så de kan opnå stuetemperatur (under 30°C).

Før fortynding inspiceres hvert hætteglas visuelt for fremmedlegemer og misfarvning. Den klare til let opaligerede og farveløse til lysegule opløsning skal være fri for synlige partikler. Brug ikke hætteglas, der udviser partikler eller misfarvning.

Beregn den samlede infusionsmængde på basis af den enkelte patients vægt, enten 100 ml (hvis kropsvægten er under eller lig med 20 kg) eller 250 ml (hvis kropsvægten er over 20 kg)

9 mg/ml (0,9%) natriumchlorid opløsning til infusion.

Udtag og kasser en mængde 9 mg/ml (0,9%) natriumchloridopløsning til infusion fra infusionsposen, der svarer til den samlede mængde Aldurazyme, der skal tilsættes.

Udtag den ønskede mængde fra Aldurazyme-hætteglassene og saml de udtagne mængder.

Tilsæt de samlede mængder Aldurazyme til 9 mg/ml (0,9%) natriumchloridopløsningen til infusion.

Bland opløsningen til infusion forsigtigt.

Før brugen efterses opløsningen for partikler. Der bør kun anvendes klare og farveløse opløsninger uden synlige partikler.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Genzyme Europe B.V., Gooimeer 10, NL-1411 DD Naarden, Holland

8.MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/03/253/001-003

9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første tilladelse: 10. juni 2003

Dato for seneste fornyelse: 10. juni 2008

10.DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om Aldurazyme findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Kommentarer

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
  • Hjælp
  • Get it on Google Play
  • Om
  • Info on site by:

  • Presented by RXed.eu

  • 27558

    receptpligtig medicin oplistet