Danish
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

Dynastat (parecoxib sodium) – Produktresumé - M01AH04

Updated on site: 06-Oct-2017

Medicinens navnDynastat
ATC-kodeM01AH04
Indholdsstofparecoxib sodium
ProducentPfizer Limited

1.LÆGEMIDLETS NAVN

Dynastat 40 mg pulver til injektionsvæske, opløsning.

2.KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hvert hætteglas indeholder 40 mg parecoxib (som 42,36 mg parecoxibnatrium). Efter rekonstitution er den endelige parecoxibkoncentration 20 mg/ml. Hver 2 ml rekonstitueret pulver indeholder 40 mg parecoxib.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. dosis.

Ved rekonstitution i natriumchloridinjektionsvæske 9 mg/ml (0,9%) indeholder Dynastat ca. 0,44 mmol natrium pr. hætteglas.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.LÆGEMIDDELFORM

Pulver til injektionsvæske, opløsning (pulver til injektion).

Hvidt/råhvidt pulver.

4.KLINISKE OPLYSNINGER

4.1Terapeutiske indikationer

Til kortvarig behandling af postoperative smerter hos voksne.

Beslutningen om at ordinere en selektiv cyklooxygenase-2 (COX-2)-hæmmer bør bero på en vurdering af den samlede risiko for den enkelte patient (se pkt. 4.3 og 4.4).

4.2Dosering og administration

Dosering

Den anbefalede dosis er 40 mg indgivet intravenøst (i.v.) eller intramuskulært (i.m.) efterfulgt af 20 mg eller 40 mg hver 6.-12. time efter behov. Dosis må ikke overskride 80 mg/dag.

Da den kardiovaskulære risiko ved brug af specifikke COX-2-hæmmere kan øges med dosis og behandlingsvarighed, bør den kortest mulige behandlingsvarighed og den laveste effektive daglige dosis anvendes. Der er begrænset klinisk erfaring med Dynastatbehandling i mere end 3 dage.

Samtidig brug af opioidanalgetika

Opioidanalgetika kan anvendes sammen med parecoxib i en dosis svarende til den, der er anført ovenfor. Parecoxib blev indgivet med et fastsat tidsinterval, mens opioiderne blev indgivet efter behov i alle de kliniske vurderinger.

Ældre

Sædvanligvis er dosisjustering ikke nødvendig til ældre patienter ( 65 år). Behandling af ældre patienter, som vejer mindre end 50 kg, bør indledes med halv sædvanlig anbefalet dosis af Dynastat, og maksimal daglig dosis nedsættes til 40 mg (se pkt. 5.2).

Nedsat leverfunktion

Der er ingen klinisk erfaring med behandling af patienter med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh score 10), og det er derfor kontraindiceret til disse patienter (se pkt. 4.3 og 5.2). Sædvanligvis er dosisjustering til patienter med let nedsat leverfunktion ikke nødvendig (Child-Pugh score 5-6). Behandlingen med Dynastat bør indledes med forsigtighed og med halv sædvanlig anbefalet dosis til patienter med moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh score 7-9), og maksimal daglig dosis bør nedsættes til 40 mg.

Nedsat nyrefunktion

Hos patienter med svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min) eller patienter, der er disponerede for væskeretention, bør behandling initieres med den laveste anbefalede dosis (20 mg), og patienternes nyrefunktion bør monitoreres nøje (se pkt. 4.4 og 5.2). På grund af farmakokinetikken er dosisjustering ikke nødvendig hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion (kreatinin- clearance 30-80 ml/min).

Pædiatrisk population

Parecoxibs sikkerhed og virkning hos børn i alderen under 18 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data. Derfor anbefales parecoxib ikke til disse patienter.

Administration

Intravenøs bolusinjektion kan gives hurtigt og direkte ind i en vene eller i et eksisterende drop. Intramuskulær injektion bør gives langsomt og dybt i en muskel. Information om rekonstitution af dette lægemiddel inden administration findes i pkt. 6.6.

Udfældning kan opstå, når Dynastat blandes i opløsninger med andre lægemidler, og derfor må Dynastat ikke blandes med andre lægemidler, hverken under rekonstitution eller injektion. Hos de patienter, hvor det samme i.v.-drop skal anvendes til injektion af andre lægemidler, skal droppet skylles grundigt med en opløsning af kendt forligelighed før og efter Dynastat-injektion.

Efter rekonstitution med anbefalet solvens må Dynastat kun injiceres i.v. eller i.m., eller i i.v.-drop med følgende:

natriumchloridinjektions-/infusionsvæske 9 mg/ml (0,9%)

glucoseinfusionsvæske 50 mg/ml (5%)

natriumchlorid 4,5 mg/ml (0,45%) og glucose 50 mg/ml (5%) injektions-/infusionsvæske eller

Ringer-lactat-injektionsvæske

I.v.-drop med Ringer-lactat med 50 mg/ml (5%) glucoseinjektionsvæske eller andre intravenøse væsker, som ikke er nævnt ovenfor, anbefales ikke, da der kan forekomme udfældning.

4.3Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne (anført i pkt. 6.1).

Kendt tidligere alvorlig lægemiddelallergi af enhver type, især hudreaktioner som f.eks. Stevens- Johnsons syndrom, toksisk epidermal nekrolyse, erythema multiforme, eller patienter med kendt overfølsomhed over for sulfonamider (se pkt. 4.4 og 4.8).

Aktivt peptisk ulcus eller gastrointestinal (GI) blødning.

Patienter, som tidligere har haft bronkospasme, akut rhinitis, nasale polypper, angioødem, urticaria eller anden type af allergisk reaktion efter at have taget acetylsalicylsyre eller NSAID-præparater herunder COX-2 (cyklooxygenase-2)-hæmmere.

3. graviditetstrimester og amning (se pkt. 4.6 og 5.3).

Svært nedsat leverfunktion (serum-albumin < 25 g/l eller Child-Pugh score 10).

Inflammatorisk tarmsygdom.

Venstresidig hjerteinsufficiens (NYHA II-IV).

Behandling af post-operative smerter efter koronar bypassoperation (CABG) (se pkt. 4.8 og 5.1).

Konstateret iskæmisk hjertesygdom, perifer arteriel sygdom og/eller cerebrovaskulær sygdom.

4.4Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Dynastat er undersøgt ved tandkirurgi, ortopædkirurgi, gynækologisk kirurgi (især hysterektomi) og koronar bypassoperation. Der er lidt erfaring med andre typer kirurgi, f.eks. gastrointestinal eller urologisk kirurgi.

Andre administrationsmåder end i.v. og i.m. (f.eks. intra-artikulær, intratekal) er ikke undersøgt og bør derfor ikke anvendes.

Da der er mulighed for øgede bivirkninger ved højere doser af parecoxib, andre COX-2-hæmmere og NSAID-præparater, bør patienter, der behandles med parecoxib kontrolleres efter dosisøgning, og ved manglende effektøgning, bør andre terapeutiske muligheder overvejes (se pkt. 4.2). Der er begrænset klinisk erfaring ved behandling med Dynastat i mere end 3 dage.

Hvis der under behandlingen sker en forværring inden for et af de organsystemer, som nævnes nedenfor, skal passende forholdsregler tages, og seponering af behandlingen med parecoxibnatrium bør overvejes.

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. dosis, og det vil sige, at det praktisk taget er "natriumfrit".

Hjerte-kar

COX-2-hæmmere har været forbundet med øget risiko for kardiovaskulære og trombotiske uønskede hændelser ved langtidsbehandling. Det nøjagtige omfang af risikoen efter en enkelt dosis er ikke blevet fastlagt. Ligeledes er den nøjagtige behandlingsvarighed, som er forbundet med øget risiko, heller ikke fastlagt.

Patienter med særlige risikofaktorer for kardiovaskulære hændelser (f.eks. hypertension, hyper- lipidæmi, diabetes mellitus, rygning) bør kun behandles med parecoxib efter nøje overvejelse (se pkt. 5.1).

Der bør tages passende forholdsregler, og seponering af behandlingen med parecoxib bør overvejes, hvis der ses forværring af specifikke kliniske symptomer hos disse patienter. Dynastat er ikke undersøgt ved kardiovaskulær revaskularisation udover CABG (koronar bypassopertion). Undersøgelser på andre former for operationer end CABG omfatter kun patienter med ASA (American Society of Anaesthesiology) Physical Status klasse I-III.

Acetylsalicylsyre og andre NSAID-præparater

På grund af deres manglende virkning på trombocytfunktionen kan COX-2-hæmmere ikke erstatte acetylsalicylsyre som profylakse mod kardiovaskulære tromboemboliske sygdomme. Antitrombotisk behandling bør derfor ikke seponeres (se pkt. 5.1). Der skal udvises forsigtighed, når Dynastat administreres samtidig med warfarin og andre orale antikoagulantia (se pkt. 4.5). Samtidig anvendelse af parecoxib og andre non-acetylsalicylsyre NSAID-præparater skal undgås.

Dynastat kan maskere feber og andre tegn på inflammation (se pkt. 5.1). Der er i enkelte tilfælde beskrevet en forværring af bløddelsinfektioner i forbindelse med brug af NSAID-præparater og i ikke- kliniske undersøgelser med Dynastat (se pkt. 5.3). Kirurgiske patienter bør holdes under omhyggelig observation for tegn på sårinfektion ved behandling med Dynastat.

Mave-tarm-kanal

Der er set øvre gastrointestinale (GI) komplikationer (perforationer, ulcera eller blødninger (PUB)), nogle med dødelig udgang hos patienter behandlet med parecoxib. Der bør udvises forsigtighed ved behandling af patienter, der har den største risiko for at udvikle gastrointestinale komplikationer i forbindelse med NSAID-præparater: ældre, patienter, som får andre NSAID-præparater, acetylsalicylsyre, glukokortikoider eller selektive serotonin-genoptagelseshæmmere samtidigt, patienter der indtager alkohol eller patienter, der tidligere har haft en gastrointestinal sygdom, som f.eks.ulcera og gastrointestinal blødning. Der er yderligere øget risiko for gastrointestinale bivirkninger (gastrointestinale ulcera eller andre gastrointestinale komplikationer), når parecoxib tages samtidig med acetylsalicylsyre (selv ved lave doser).

Hudreaktioner

Alvorlige hudreaktioner, bl.a. erythema multiforme, dermatitis exfoliativa og Stevens-Johnsons syndrom (nogle af dem fatale) er blevet rapporteret efter markedsføringen hos patienter, der fik parecoxib. Desuden er der efter markedsføringen af valdecoxib rapporteret fatale tilfælde af toksisk epidermal nekrolyse hos patienter, der fik valdecoxib (den aktive metabolit af parecoxib), og dette kan ikke udelukkes ved brug af parecoxib (se-pkt. 4.8). Patienterne synes at have størst risiko for udvikling af disse reaktioner tidligt i behandlingsforløbet. Disse reaktioner optræder i de fleste tilfælde inden for den første måned af behandlingen.

Lægen bør tage passende forholdsregler med hensyn til kontrol for alvorlige hudreaktioner i forbindelse med behandlingen, f.eks. yderligere patientkontroller. Patienter skal opfordres til omgående at oplyse lægen om enhver form for pludseligt opstående hudreaktioner.

Behandlingen med parecoxib bør seponeres ved den første forekomst af hududslæt, slimhinde- affektioner, eller andre tegn på overfølsomhed. Det er kendt, at alvorlige hudreaktioner ses med NSAID inklusive selektive COX-2-hæmmere og andre lægemidler. Rapporteringshyppigheden af alvorlige hudreaktioner synes dog at være højere for valdecoxib (den aktive metabolit af parecoxib) end for andre selektive COX-2-hæmmere. Patienter, der tidligere har haft allergi over for sulfonamider, kan have større risiko for at få hudreaktioner (se pkt. 4.3). Patienter, der ikke har kendt sulfonamidallergi, kan også have risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner.

Overfølsomhedsreaktioner

Efter markedsføringen af valdecoxib og parecoxib er der rapporteret overfølsomhedsreaktioner (anafylaksi og angioødem) (se pkt. 4.8). Nogle af disse reaktioner forekommer hos patienter, der tidligere har haft allergiske reaktioner over for sulfonamider (se pkt. 4.3). Behandlingen med parecoxib bør indstilles ved det første tegn på overfølsomhed.

Tilfælde af alvorlig hypotension kort efter indgivelse af parecoxib er blevet rapporteret efter markedsføringen af parecoxib. Nogle af disse tilfælde er opstået uden andre tegn på anafylaksi. Lægen skal være forberedt på at behandle alvorlig hypotension.

Væskeretention, ødem, nyrer

Som for andre lægemidler, der hæmmer prostaglandinsyntesen, er der set væskeretention og ødemer hos patienter, som har fået parecoxib. Derfor bør parecoxib anvendes med forsigtighed til patienter, der har kompromitteret hjertefunktion, ødem i anamnesen, eller andre tilstande, som disponerer for eller forværres af væskeretention, herunder også patienter, der tager diuretika eller som på anden måde har risiko for udvikling af hypovolæmi. Hvis der er kliniske tegn på forværring af tilstanden hos disse patienter, skal der tages passende forholdsregler, herunder seponering af parecoxib.

Akut nyresvigt hos patienter i behandling med parecoxib er rapporteret ved post-marketing overvågning (se pkt. 4.8). Da prostaglandinsyntesehæmning kan medføre forringelse af nyrefunktion

og væskeretention, bør der udvises forsigtighed ved administration af Dynastat til patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2) eller hypertension, eller til patienter med kompromitteret hjerte- eller leverfunktion eller andre tilstande, som disponerer for væskeretention.

Der bør udvises forsigtighed ved start af behandling med Dynastat til patienter med dehydrering. I sådanne tilfælde anbefales det at rehydrere patienten først, og derefter starte behandling med Dynastat.

Hypertension

Som for alle NSAID kan parecoxib føre til debut af hypertension eller forværring af eksisterende hypertension, som begge kan være medvirkende årsager til øget hyppighed af kardiovaskulære hændelser. Parecoxib bør anvendes med forsigtighed til patienter med hypertension. Blodtrykket bør kontrolleres nøje ved opstart af behandling med parecoxib og under hele behandlingsforløbet. Hvis blodtrykket stiger signifikant, bør andre behandlingsmuligheder overvejes.

Nedsat leverfunktion

Dynastat bør anvendes med forsigtighed til patienter med moderat leverfunktionsnedsættelse (Child- Pugh score 7-9) (se pkt. 4.2).

Brug sammen med orale antikoagulantia

Samtidig brug af NSAID og orale antikoagulantia øger risikoen for blødning. Orale antikoagulantia inkluderer warfarin/coumarintypen og nye orale antikoagulantia (f.eks. apixaban, dabigatran og rivaroxaban) (se pkt. 4.5).

4.5Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Farmakodynamiske interaktioner

Antikoagulationsbehandling bør monitoreres, især de første dage efter initiering af behandling med Dynastat hos patienter i behandling med warfarin eller andre antikoagulantia, da disse patienter har øget risiko for blødningskomplikationer. Patienter, som får orale antikoagulantia bør derfor kontrolleres nøje med hensyn til protrombintid INR, især i de første dage efter initiering af behandling med parecoxib, eller hvis dosis af parecoxib ændres (se pkt. 4.4).

Dynastat havde ingen effekt på acetylsalicylsyre-medieret hæmning af trombocytaggregation eller blødningstid. Kliniske undersøgelser tyder på, at Dynastat kan gives sammen med lav-dosis acetylsalicylsyre (≤ 325 mg). I de indsendte kliniske undersøgelser ses, som for andre NSAID- præparater, en øget risiko for gastrointestinal ulceration eller andre gastrointestinale komplikationer ved samtidig administration af lav-dosis acetylsalicylsyre end med brugen af parecoxib alene (se pkt. 5.1).

Samtidig administration af parecoxib og heparin påvirkede ikke heparins farmakodynamik (aktiveret partiel thromboplastintid) sammenlignet med heparin administreret alene.

Hæmning af prostaglandiner af NSAID, herunder COX-2-hæmmere, kan reducere virkningen af angiotensinkonverterende enzym (ACE)-hæmmere, angiotensin II-antagonister, betablokkere og diuretika. Denne interaktion bør overvejes hos patienter, der behandles med parecoxib samtidig med ACE-hæmmere, angiotensin II-antagonister, betablokkere og diuretika.

Hos ældre patienter, der lider af væskemangel (inklusive patienter i diuretikabehandling), eller som har kompromitteret nyrefunktion, kan samtidig behandling med NSAID-præparater, herunder selektive COX-2-hæmmere, og ACE-hæmmere eller angiotensin-II-antagonister føre til yderligere forværring af nyrefunktionen, herunder muligt akut nyresvigt. Disse virkninger er normalt reversible.

Samtidig administration af disse lægemidler bør derfor ske med forsigtighed. Patienter bør være tilstrækkeligt hydreret, og behovet for monitorering af nyrefunktionen bør vurderes ved initiering af den samtidige behandling og jævnligt derefter.

Det tyder på, at samtidig indgift af NSAID-præparater og ciclosporin eller tacrolimus kan øge den nefrotoksiske virkning af ciclosporin og tacrolimus på grund af NSAIDs påvirkning af renale prostaglandiner. Nyrefunktionen bør monitoreres, når parecoxib og et af disse stoffer gives samtidig.

Dynastat kan administreres sammen med opioidanalgetika. I de kliniske forsøg var det daglige behov for p.n. opioider signifikant reduceret, når opioider blev anvendt sammen med paracoxib.

Andre lægemidlers virkning på parecoxibs (eller dets aktive metabolit valdecoxibs) farmakokinetik

Parecoxib hydrolyseres hurtigt til den aktive metabolit valdecoxib. Undersøgelser på mennesker har vist, at metaboliseringen af valdecoxib hovedsagelig er medieret af CYP3A4 og 2C9 isoenzymer.

Plasmaeksponering (AUC og Cmax) for valdecoxib blev øget (henholdsvis 62% og 19%), når det blev administreret sammen med fluconazol (hovedsagelig en CYP2C9-hæmmer), hvilket viser, at dosis af parecoxib bør reduceres hos de patienter, der er i fluconazolbehandling.

Plasmaeksponering (AUC og Cmax) for valdecoxib blev øget (henholdsvis 38% og 24%), når det blev administreret sammen med ketoconazol (CYP3A4-hæmmer). Dosisjustering bør imidlertid ikke generelt være nødvendig hos patienter, der får ketoconazol.

Virkninger af enzyminduktion er ikke undersøgt. Valdecoxibs metabolisme kan øges, når det administreres sammen med enzyminduktorer, såsom rifampicin, phenytoin, carbamazepin eller dexamethason.

Parecoxibs (eller dets aktive metabolit valdecoxibs) virkning på andre lægemidlers farmakokinetik

Behandling med valdecoxib (40 mg 2 gange dagligt i 7 dage) gav en 3 gange så stor stigning i plasmakoncentrationerne af dextromethorphan (CYP2D6-substrat). Forsigtighed bør derfor udvises, når Dynastat administreres sammen med lægemidler, som hovedsageligt metaboliseres via CYP2D6, og som har et smalt terapeutisk vindue (f.eks. flecainid, propafenon, metoprolol).

Plasmaeksponeringen af omeprazol (CYP2C19-substrat) 40 mg 1 gang dagligt blev øget med 46% efter administration af valdecoxib 40 mg 2 gange dagligt i 7 dage, mens plasmaeksponeringen af valdecoxib var upåvirket. Disse resultater viser, at selvom valdecoxib ikke metaboliseres af CYP2C19, kan det være en hæmmer af dette isoenzym. Forsigtighed bør derfor udvises ved administration af Dynastat sammen med lægemidler, som er CYP2C19-substrater (f.eks. phenytoin, diazepam eller imipramin).

I to farmakokinetiske interaktionsforsøg med patienter med reumatoid artritis, der fik en stabil ugentlig dosis methotrexat (5-20 mg ugentligt som en enkelt oral eller intramuskulær dosis), havde oralt administreret valdecoxib (10 mg to gange dagligt eller 40 mg 2 gange dagligt) ringe eller ingen virkning på steady-state-plasmakoncentrationenerne af methotrexat. Det tilrådes imidlertid at udvise forsigtighed, når methotrexat administreres samtidig med NSAID, da administration af NSAID kan medføre øget plasmaniveau af methotrexat. Passende monitorering af methotrexatrelateret toksicitet bør overvejes, når parecoxib og methotrexat kombineres.

Samtidig administration af valdecoxib og lithium medførte signifikante fald i lithiums serumclearance (25%) og renale clearance (30%) med en 34% højere serumeksponering sammenlignet med lithium alene. Serumkoncentrationen af lithium bør monitoreres tæt, når behandling med parecoxib initieres eller ændres hos patienter, der behandles med lithium.

Samtidig administration af valdecoxib og glibenclamid (CYP3A4-substrat) påvirkede hverken glibenclamids farmakokinetik (eksponering) eller farmakodynamik (blodsukker og insulinniveauer).

Injicerbare anæstetika

Samtidig administration af parecoxib 40 mg i.v. og propofol (CYP2C9-substrat) eller midazolam (CYP3A4-substrat) påvirker hverken farmakokinetikken (metabolisme og eksponering) eller farmakodynamikken (EEG-påvirkninger, psykomotoriske tests og opvågning fra sedation) for

propofol i.v. eller midazolam i.v. Derudover har samtidig administration af valdecoxib ingen klinisk effekt på hepatisk eller intestinal CYP 3A4-medieret metabolisme af oralt administreret midazolam. Administration af 40 mg parecoxib i.v. har ingen signifikant effekt på farmakokinetikken af hverken fentanyl i.v. eller alfentanil i.v. (CYP3A4-substrater).

Inhalationsanæstetika

Der er ikke udført formelle interaktionsundersøgelser. I kirurgiske undersøgelser, hvor parecoxib blev administreret præ-operativt, ses ingen tegn på farmakodynamiske lægemiddelinteraktioner hos patienter, der fik parecoxib og inhalationsanæstesipræparaterne lattergas og isofluran (se pkt. 5.1).

4.6Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Parecoxib mistænkes for at forårsage alvorlige medfødte misdannelser ved brug i sidste graviditetstrimester, idet det ligesom andre lægemidler, som hæmmer prostaglandin, kan medføre præmatur lukning af ductus arteriosus eller inertia uteri (se pkt. 4.3, 5.1 og 5.3).

Brug af NSAID i 2. og 3. trimester kan give renal dysfunktion hos fostret som kan resultere i en reduceret mængde fostervand eller i svære tilfælde oligohydramnios. Sådanne virkninger kan sætte ind kort tid efter påbegyndt behandling og er oftest irreversible. Gravide kvinder som får NSAIDs bør derfor monitoreres tæt med hensyn til mængden af fostervand.

Dynastat er kontraindiceret i 3. graviditetstrimester (se pkt. 4.3).

Der er utilstrækkelige data fra anvendelse af parecoxib til gravide kvinder eller under fødsel. Hæmning af prostaglandinsyntesen kan dog have negativ indvirkning på graviditet. Data fra epidemiologiske forsøg tyder på en øget risiko for abort efter anvendelse af prostaglandinsyntesehæmmere tidligt i graviditeten. Hos dyr er det vist, at administration af prostaglandinsyntesehæmmere, herunder parecoxib, resulterer i øget præ- og postimplantationstab og fosterdødelighed (se pkt. 5.1 og 5.3). Dynastat bør ikke anvendes i første og andet trimester af graviditeten, medmindre det er klart nødvendigt.

Amning

Administration af en enkelt dosis parecoxib til ammende kvinder efter kejsersnit medførte overførsel af relativt små mængder parecoxib og dets aktive metabolit valdecoxib til mælken. Dette medførte en lav relativ dosis hos barnet (ca. 1% af den vægtjusterede maternale dosis). Dynastat må ikke administreres til ammende kvinder (se pkt. 4.3).

Fertilitet

Brug af Dynastat, og andre lægemidler, som er kendt for at hæmme cyklooxygenase-/prostaglandin- syntesen, anbefales ikke til kvinder, som ønsker at blive gravide (se pkt. 4.3, 5.1 og 5.3).

Ud fra virkningsmekanismen kan anvendelse af NSAID-præparater forsinke eller forhindre ruptur af ovariefollikler, hvilket har været forbundet med reversibel infertilitet hos nogle kvinder. Hos kvinder, som har vanskeligt ved at undfange, eller som gennemgår fertilitetsundersøgelser, skal seponering af NSAID-præparater, herunder Dynastat, overvejes.

4.7Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Patienter, der oplever svimmelhed eller søvnighed efter at have fået Dynastat, bør undgå at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

4.8Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofil

Den mest almindelige bivirkning ved Dynastat er kvalme. De mest alvorlige bivirkninger opstår som ikke almindelige til sjældne, og omfatter kardiovaskulære hændelser som f.eks. myokardieinfarkt og

alvorlig hypotension, og overfølsomhedsreaktioner som f.eks. anafylaksi, angioødem og alvorlige hud- reaktioner. Efter koronar bypassoperation har patienter, der får Dynastat en øget risiko for uønskede hændelser som f.eks. kardiovaskulære/tromboemboliske hændelser (herunder myokardieinfarkt, slagtilfælde/transitorisk iskæmisk attak(TIA), lungeembolus og dyb venetrombose; se pkt. 4.3 og 5.1), dybe sårinfektioner og sternale sårhelingskomplikationer.

Bivirkningsliste

Følgende bivirkninger er rapporteret for patienter, som fik parecoxib (N=5.402) i 28 placebo- kontrollerede kliniske forsøg. Bivirkninger, der er indberettet efter markedsføring, er anført som “frekvens ikke kendt”, da frekvenser ikke kan estimeres ud fra forhåndenværende data. Inden for hver gruppe er bivirkningerne anført i henhold til MedDRA-terminologi og opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er anført først.

Bivirkningsfrekvens

Meget

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Ikke kendt

almindelig

( 1/100,

( 1/1000, <1/100)

( 1/10.000,

 

( 1/10)

<1/10)

 

<1/1000)

 

Infektioner og parasitære sygdomme

 

 

 

Pharyngitis,

Abnorm serøs

 

 

 

ostitis

sekretion i

 

 

 

alveolaris

sternumdræn,

 

 

 

 

sårinfektion

 

 

Blod og lymfesystem

 

 

 

 

Anæmi

Trombocytopeni

 

 

 

postoperativt

 

 

 

Immunsystemet

 

 

 

 

 

 

Anafylaktoid

 

 

 

 

reaktion

 

Metabolisme og ernæring

 

 

 

 

Hypokalæmi

Hyperglykæmi,

 

 

 

 

appetitløshed

 

 

Psykiske forstyrrelser

 

 

 

 

Agitation,

 

 

 

 

insomni

 

 

 

Nervesystemet

 

 

 

 

Hypæstesi,

Cerebrovaskulær

 

 

 

svimmelhed

forstyrrelse

 

 

Øre og labyrint

 

 

 

 

 

Øresmerter

 

 

Hjerte

 

 

 

 

 

 

Myokardieinfarkt,

 

Kredsløbskollaps,

 

 

bradykardi

 

kronisk venstresidig

 

 

 

 

hjerteinsufficiens,

 

 

 

 

takykardi

Vasculære sygdomme

 

 

 

 

Hypertension,

Hypertension

 

 

 

hypotension

(forværret), ortostatisk

 

 

 

 

hypotension

 

 

Luftveje, thorax og mediastinum

 

 

 

Respiratorisk

Lungeemboli

 

Dyspnø

 

insufficiens

 

 

 

Bivirkningsfrekvens

Meget

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Ikke kendt

almindelig

( 1/100,

( 1/1000, <1/100)

( 1/10.000,

 

( 1/10)

<1/10)

 

<1/1000)

 

Mave-tarm-kanalen

 

 

 

kvalme

Abdominal-

Gastroduodenal ulcera-

Pancreatitis,

 

 

smerter,

tion, gastroøsofageal

øsofagitis, ødem

 

 

opkastning,

refluks, mundtørhed,

i munden

 

 

obstipation,

abnorme mave-tarmlyde

(periorale

 

 

dyspepsi,

 

hævelser)

 

 

flatulens

 

 

 

Hud og subkutane væv

 

 

 

 

Pruritus,

Blodudtrædning, kløe,

 

Stevens-Johnsons

 

hyperhidrose

urticaria

 

syndrom, erythema

 

 

 

 

multiforme, derma-

 

 

 

 

titis exfoliativa

Knogler, led, muskler og bindevæv

 

 

 

Rygsmerter

Artralgi

 

 

Nyrer og urinveje

 

 

 

 

Oliguri

 

Akut nyresvigt

Nyresvigt

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

 

 

Perifere

Asteni, smerter ved

 

Overfølsomheds-

 

ødemer

injektionsstedet, reaktion

 

reaktioner

 

 

på injektionsstedet

 

omfattende

 

 

 

 

anafylaksi og

 

 

 

 

angioødem

Undersøgelser

 

 

 

 

Serum-

Forhøjet kreatinkinase

 

 

 

kreatininstig-

i blodet, forhøjet

 

 

 

ning

laktatdehydrogenase,

 

 

 

 

forhøjet ASAT,

 

 

 

 

forhøjet ALAT,

 

 

 

 

forhøjet serum-

 

 

 

 

carbamid

 

 

Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer

Komplikationer efter procedure (hud)

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Efter markedsføringen er toksisk epidermal nekrolyse rapporteret i forbindelse med brug af valdecoxib og kan ikke udelukkes for parecoxib: (se pkt. 4.4). Derudover er følgende sjældne alvorlige bivirkninger rapporteret i forbindelse med brug af NSAID-præparater og kan ikke udelukkes for Dynastat: bronkospasme og hepatitis.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9Overdosering

Ifølge rapporter er overdosering med parecoxib forbundet med bivirkninger, som også er set ved anbefalede doser af parecoxib.

I tilfælde af overdosering bør patienter have symptomatisk og understøttende behandling. Valdecoxib fjernes ikke ved hæmodialyse. Diurese eller alkalisering af urinen er muligvis ikke effektiv på grund af valdecoxibs høje proteinbinding.

5.FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antiinflammatoriske og antirheumatiske midler, Coxiber, ATC kode: M01AH04

Parecoxib er et prodrug af valdecoxib. Valdecoxib er inden for det kliniske dosisinterval en oral, selektiv cyklooxygenase-2 (COX-2)-hæmmer. Cyklooxygenase er ansvarlig for dannelsen af prostaglandiner. Der er identificeret 2 iso-former, COX-1 og COX-2. Det er vist, at COX-2 er isoformen af det enzym, som induceres af proinflammatoriske stimuli, og som man mener, hovedsagelig har ansvaret for syntese af prostanoide mediatorer af smerte, inflammation og feber. COX-2 er også involveret i ovulation, implantation og lukning af ductus arteriosus, regulering af nyrefunktionen og funktioner i centralnervesystemet (induktion af feber, smerteopfattelse og kognitive funktioner). Det spiller muligvis også en rolle i ulcusheling. COX-2 er påvist i vævet omkring gastriske ulcera hos mennesker, men dets relevans ved heling af ulcera er ikke fastslået.

Forskellen i antitrombocytaktivitet mellem COX-1-hæmmende NSAID-præparater og COX-2 selektive hæmmere kan være af klinisk betydning for patienter med risiko for udvikling af tromboemboliske hændelser. COX-2 selektive hæmmere reducerer dannelsen af systemiske (og dermed muligvis endotel-deriveret) prostacyclin uden at påvirke tromboxan i blodpladerne. Den kliniske betydning af disse fund er endnu ikke klarlagt.

Dynastats effekt er fastslået i undersøgelser af smerter efter dentale, gynækologiske (hysterektomi), ortopædiske (knæ- og hofteudskiftning) og koronar bypassoperationer. Den første mærkbare analgetiske virkning indtræder i løbet af 7-13 minutter med klinisk meningsfuld analgesi i løbet af 23- 39 minutter og maksimal effekt inden for 2 timer efter administration af enkeltdoser på 40 mg Dynastat i.v. eller i.m. Omfanget af den analgetiske virkning af en 40 mg dosis er sammenlignelig med ketorolac 60 mg i.m. eller ketorolac 30 mg i.v. Efter en enkelt dosis er analgesivirkningen afhængig af dosis og klinisk smertemodel og varer fra 6 til mere end 12 timer.

Opioid-besparende effekt

I et placebo-kontrolleret forsøg (n=1050) med ortopædiske/almen kirurgiske indgreb fik patienterne en initialdosis af Dynastat på 40 mg i.v. efterfulgt af 20 mg i.v. 2 gange dagligt i mindst 72 timer som tillæg til standardbehandling, herunder supplerende patientkontrollerede opioider. Reduktion i brugen af opioider i forbindelse med Dynastat-behandling var 7,2 mg på dag 2 og 2,8 mg på dag 3 (henholds- vis 37 % og 28 %). Denne reduktion i brugen af opioider var ledsaget af en signifikant reduktion i ubehag af opioidsymptomer rapporteret af patienterne. Der blev påvist øget smertelindring sammen- lignet med opioider alene. Der er set tilsvarende observationer i forsøg ved andre kirurgiske indgreb. Der er ingen data, der indikerer, at der samlet er færre bivirkninger forbundet med brugen af paracoxib sammenlignet med placebo, når paracoxib anvendes sammen med opioider.

Gastrointestinale undersøgelser

I korttids-endoskopiundersøgelser (7 dage) med raske unge og ældre (> 65 år) resulterede behandling med Dynastat i en forekomst af endoskopisk observerede gastroduodenale sår eller erosioner (5-21%), der selv om tallet er højere end for placebo (5-12%), er statistisk signifikant lavere end forekomsten observeret med NSAID-præparater (66-90%).

CABG post-operative sikkerhedsundersøgelser

Foruden rutineindberetninger af uønskede hændelser blev præ-definerede kategorier af hændelser, udvalgt af en uafhængig ekspertkomité, undersøgt i 2 placebokontrollerede sikkerhedsundersøgelser,

hvor patienterne fik parecoxib i mindst 3 dage og derefter blev skiftet til oral valdecoxib i ialt 10-14 dage. Alle patienter fik standard smertelindringsbehandling under forløbet.

Patienterne fik lav-dosis acetylsalicylsyre forud for randomisering og gennem begge de 2 CABG- undersøgelser.

I den første CABG-undersøgelse evaluerede man patienter, der fik i.v. parecoxib 40 mg 2 gange dagligt i mindst 3 dage, efterfulgt af behandling med valdecoxib 40 mg 2 gange dagligt (pareco- xib/valdecoxib gruppe) (n=311) eller placebo/placebo (n=151) i en 14 dages dobbeltblind, placebo- kontrolleret undersøgelse. 9 præ-definerede uønskede hændelseskategorier blev undersøgt (kardio- vaskulære tromboemboliske hændelser, hjertehindebetændelse, debut af eller forværring af kronisk hjerteinsufficiens, nedsat nyrefunktion/nyresvigt, øvre gastrointestinal kompliceret ulcus, større ikke- gastrointestinale blødninger, infektioner, ikke-infektiøse pulmonale komplikationer og død). Der ses en signifikant (p<0,05) større hyppighed af kardiovaskulære/tromboemboliske hændelser (myokardie- infarkt, iskæmi, cerebrovaskulær hændelse, dybe venetromboser og lungeemboli) i gruppen behandlet med parecoxib/valdecoxib end i den placebo/placebo-behandlede gruppe i perioden med i.v.- behandling (henholdsvis 2,2% og 0,0%) og gennem hele behandlingsperioden (henholdsvis 4,8% og 1,3%). Sårkomplikationer efter operation (hyppigst omfattende sternumsår) ses hyppigere i gruppen behandlet med parecoxib/valdecoxib.

I den anden CABG-undersøgelse blev 4 præ-definerede hændelseskategorier undersøgt (kardiovasku- lær/tromboembolisk hændelse, nedsat nyrefunktion/nyresvigt, øvre gastrointestinal ulcus/blødning, sårkomplikation efter operation). Patienterne blev inden for 24 timer efter CABG-operation rando- miseret til: parecoxib initialdosis på 40 mg i.v., efterfulgt af 20 mg i.v. hver 12. time i mindst 3 dage, og derefter oral valdecoxib (20 mg hver 12. time) (n=544) i resten af den 10 dages behandlingsperi- ode; placebo i.v. blev efterfulgt af oral valdecoxib (n=544): eller placebo i.v. blev efterfulgt af oral placebo (n=548). En signifikant (p=0,033) højere hyppighed af hændelser i den kardiovaskulære/trom- boemboliske kategori ses i gruppen behandlet med parecoxib/valdecoxib (2,0%) end i gruppen behandlet med placebo/placebo (0,5%). I gruppen behandlet med placebo/valdecoxib ses også en øget hyppighed af kardiovaskulære tromboemboliske hændelser sammenlignet med placebo, men forskellen er ikke statistisk signifikant. 3 af de 6 kardiovaskulære tromboemboliske hændelser i grup- pen behandlet med placebo/valdecoxib ses i perioden, hvor der behandles med placebo. Disse patienter fik ikke valdecoxib. Præ-definerede hændelser, der opstod med højeste hyppighed i alle 3 behand- lingsgrupper omfatter kategorier af sårkomplikationer efter operation, inklusive dybe operations- infektioner og sårhelingskomplikationer i sternum.

Der ses ingen signifikante forskelle mellem aktive behandlinger og placebo for de øvrige præ- definerede hændelseskategorier (nedsat nyrefunktion/nyresvigt, øvre gastrointestinale ulcus- komplikationer eller sårkomplikationer efter operation).

Almen kirurgi

I en stor undersøgelse (n=1050) ved større ortopædiske/almen kirurgiske indgreb fik patienterne en initialdosis af parecoxib på 40 mg i.v., efterfulgt af 20 mg i.v. hver 12. time i mindst 3 dage, og derefter oral valdecoxib (20 mg hver 12. time) (n=525) i resten af den 10 dages behandlingsperiode, eller placebo i.v. efterfulgt af oral placebo (n=525). Der ses ingen signifikant forskel i den samlede sikkerhedsprofil, omfattende de 4 præ-definerede hændelseskategorier beskrevet ovenfor i den anden CABG-undersøgelse, ved parecoxib/valdecoxib sammenlignet med placebobehandling hos disse postoperative patienter.

Trombocytundersøgelser

I en række små undersøgelser med gentagne doser til raske unge og ældre forsøgspersoner, havde Dynastat 20 mg eller 40 mg 2 gange dagligt ingen effekt på trombocytaggregation eller blødning sammenlignet med placebo. Hos unge forsøgspersoner havde Dynastat 40 mg 2 gange dagligt ingen klinisk signifikant virkning på acetylsalicylsyremedieret hæmning af trombocytfunktionen (se

pkt. 4.5).

5.2Farmakokinetiske egenskaber

Efter i.v. eller i.m. injektion omdannes parecoxib hurtigt til valdecoxib, den farmakologisk aktive substans, ved enzymatisk hydrolyse i leveren.

Absorption

Eksponering for valdecoxib efter enkeltdoser af Dynastat målt ved både arealet under plasmakoncen- trationskurven vs. tidskurven (AUC) og maksimal koncentration (Cmax), er omtrent lineær i området af kliniske doser. AUC og Cmax er efter dosering 2 gange dagligt lineær op til 50 mg i.v. og 20 mg i.m. Valdecoxibs steady state plasmakoncentrationer nås inden for 4 dage ved dosering 2 gange dagligt.

Efter enkeltdoser af parecoxib på 20 mg i.v. og i.m. opnås valdecoxibs Cmax efter henholdsvis ca. 30 minutter og ca. 1 time. Eksponeringen for valdecoxib var sammenlignelig med hensyn til både AUC og Cmax efter i.v. og i.m. administration. Efter i.v. eller i.m. administration var eksponering af parecoxib ens, udtrykt i AUC. Efter i.m. dosering var parecoxibs middel Cmax lavere sammenlignet med i.v. bolus-dosering, hvilket skyldes langsommere ekstravaskulær absorption efter i.m. administration. Disse fald blev ikke betragtet som klinisk vigtige, idet valdecoxibs Cmax er sammenlignelig efter administration af parecoxib i.m. og i.v.

Distribution

Valdecoxibs fordelingsvolumen efter i.v. administration er ca. 55 liter. Plasmaproteinbindingen er ca. 98% i koncentrationsområdet opnået ved den højest anbefalede dosis, 80 mg/dag. Valdecoxib, men ikke parecoxib, fordeles i stor udstrækning til erytrocytterne.

Biotransformation

Parecoxib omdannes hurtigt og næsten fuldstændigt til valdecoxib og propionsyre in vivo med en plasmahalveringstid på ca. 22 minutter. Elimination af valdecoxib sker ved udbredt levermetabolisme via flere veje inklusive cytokrom P450 (CYP) 3A4 og CYP2C9 isoenzymer og glucuronidering (ca. 20%) af sulfonamiddelen. Der er blevet identificeret en hydroxyleret valdecoxibmetabolit i humant plasma (via CYP-vejen), som er aktiv som en COX-2-hæmmer. Den udgør ca. 10% af valde- coxibkoncentrationen; på grund af denne metabolits lave koncentration forventes den ikke at bidrage med en klinisk signifikant effekt efter administration af parecoxib i terapeutiske doser.

Elimination

Valdecoxib udskilles via levermetabolisme, og mindre end 5% uomdannet valdecoxib genfindes i urinen. Der findes intet uomdannet parecoxib i urinen og kun spor i fæces. Ca. 70% af dosis udskilles i urinen som inaktive metabolitter. Valdecoxibs plasmaclearance (CLp) er ca. 6 l/time. Valdecoxibs eliminationshalveringstid (t½) efter i.v. eller i.m. dosering af parecoxib er ca. 8 timer.

Ældre

Dynastat er givet til 335 ældre patienter (65-96 år) i farmakokinetiske og terapeutiske undersøgelser. Hos raske, ældre forsøgspersoner blev valdecoxibs tilsyneladende orale clearance reduceret med en ca. 40 % højere plasmaeksponering for valdecoxib til følge, sammenlignet med raske, unge forsøgsper- soner. Valdecoxibs steady state plamaeksponering hos ældre kvinder justeret for legemsvægt var 16 % højere end hos ældre mænd (se pkt. 4.2).

Nedsat nyrefunktion

Hos patienter med varierende grader af nyreinsufficiens, som fik 20 mg Dynastat i.v., blev parecoxib hurtigt fjernet fra plasma. Da renal elimination af valdecoxib ikke er en betydende eliminationsvej, ses ingen ændringer i valdecoxibs clearance, selv hos patienter med svært nedsat nyrefunktion eller patienter i dialyse (se pkt. 4.2).

Nedsat leverfunktion

Moderat nedsat leverfunktion resulterede ikke i reduceret hastighed eller omfang af omdannelse af parecoxib til valdecoxib. Hos patienter med moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh score 7-9) bør behandling initieres med halv sædvanlig anbefalet dosis af Dynastat, og den maksimale daglige dosis bør reduceres til 40 mg, da valdecoxib eksponering var mere end fordoblet hos disse patienter (130%).

Patienter med svært nedsat leverfunktion er ikke undersøgt, og derfor anbefales brugen af Dynastat ikke til patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2 og 4.3).

5.3Prækliniske sikkerhedsdata

De ikke-kliniske data viser ingen særlig risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle under- søgelser af sikkerhedsfarmakologi eller toksicitet efter gentagne doser ved en eksponering for parecoxib, der er 2 gange den maksimale humane eksponering. Toksicitetsforsøg efter gentagne doser på hunde og rotter viser imidlertid, at den systemiske eksponering for valdecoxib (den aktive metabolit af parecoxib) er ca. 0,8 gange den systemiske eksponering hos ældre forsøgspersoner ved den maksimalt anbefalede terapeutiske dosis på 80 mg dagligt. Højere doser er forbundet med forværring og forsinket helbredelse af hudinfektioner, en effekt der muligvis er forbundet med COX-2-hæmning.

I reproduktionstoksicitetstests forekom incidensen af post-implantationstab, resorptioner og nedsat fostervægt ved doser, som ikke forårsagede maternal toksicitet i kaninforsøg. Der er ikke fundet nogen påvirkninger efter parecoxib af fertiliteten hos han- og hunrotter.

Virkningerne af parecoxib er ikke blevet undersøgt i sengraviditet eller i den præ- og postnatale periode.

En enkeltdosis parecoxib administreret intravenøst til diegivende rotter gav mælkekoncentrationer af parecoxib, valdecoxib og en aktiv valdecoxibmetabolit svarende til koncentrationer i maternel plasma.

Parecoxibs karcinogene potentiale er ikke undersøgt.

6.FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1Hjælpestoffer

Dinatriumhydrogenphosphat.

Phosphorsyre og/eller natriumhydroxid (til pH-justering).

6.2Uforligeligheder

Dette præparat må ikke blandes med andre lægemidler. Undtaget er dem, der er anført under pkt. . 6.6.

Dynastat og opioider bør ikke administreres samtidig i den samme sprøjte.

Brug af Ringer-lactat-injektionsvæske eller Ringer-lactat med 50 mg/ml (5%) glucoseinjektionsvæske til rekonstitution vil medføre udfældning af parecoxib, og det kan derfor ikke anbefales.

Brug af vand til injektionsvæsker anbefales ikke, da den færdige opløsning ikke vil være isotonisk.

Dynastat må ikke injiceres i et i.v.-drop, som anvendes til andre lægemidler. I.v.-droppet skal skylles grundigt med en kendt forligelig opløsning (se pkt. 6.6) både inden og efter injektion med Dynastat.

Injektion i i.v.-drop med Ringer-lactat med 50 mg/ml (5%) glucoseinjektionsvæske, eller andre intravenøse væsker, som ikke er nævnt i pkt. 6.6, anbefales ikke, da der kan forekomme udfældning.

6.3Opbevaringstid

Opbevaringstid for ikke rekonstitueret produkt er 3 år.

Kemisk og fysisk stabilitet for færdigtilberedt opløsning, som ikke må opbevares i køleskab eller nedfryses, er vist i op til 24 timer ved 25 C. 24 timer skal anses som den maksimale opbevaringstid for rekonstitueret produkt. På grund af den mikrobiologiske infektionsrisiko ved injektionspræparater er

det vigtigt, at rekonstitueret opløsning anvendes straks, medmindre rekonstitution er foretaget under kontrollerede og aseptiske forhold. Medmindre disse forudsætninger er opfyldt, er opbevaringstid og – betingelser før anvendelse på brugerens ansvar, og vil normalt ikke være længere end 12 timer ved 25 C.

6.4Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen før rekonstitution.

Opbevaringsforhold for det rekonstituerede lægemiddel, se pkt. 6.3.

6.5Emballagetype og pakningsstørrelser

Farveløst hætteglas (5 ml, type I glas) med en butylgummiprop, lukket med en lilla flip-off- polypropylenhætte på en aluminiumkapsel.

Dynastat leveres i pakninger med 10 hætteglas.

6.6Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Dynastat skal rekonstitueres før anvendelse. Dynastat indeholder ikke konserveringsmidler. Aseptisk teknik skal anvendes ved tilberedningen.

Solvens til rekonstitution

Anbefalet solvens til rekonstitution af Dynastat er:

natriumchloridinjektions-/infusionsvæske 9 mg/ml (0,9%)

glucoseinfusionsvæske 50 mg/ml (5%)

natriumchlorid 4,5 mg/l (0,45%) og glucose 50 mg/ml (5%) injektions-/infusionsvæske

Rekonstitutionsproces

Benyt aseptisk teknik til opløsning af frysetørret parecoxib (som parecoxibnatrium).

Fjern den lilla flip-off kapsel for at afdække den centrale del af 40 mg parecoxib hætteglassets gummiprop. Tag med en steril nål og sprøjte 2 ml forligelig solvens og stik nålen ind gennem gummiproppens centrale del og overfør solvens til 40 mg parecoxib hætteglasset. Opløs pulveret fuldstændigt ved forsigtig svingning og undersøg det rekonstituerede produkt før brug. Hele hætteglassets indhold bør udtages til en enkelt administration.

Efter rekonstitution skal væsken være en klar opløsning. Før indgift skal Dynastat undersøges visuelt for partikler og misfarvning. Opløsningen må ikke anvendes, hvis den er misfarvet eller uklar, eller hvis den indeholder synlige partikler. Dynastat skal indgives senest 24 timer efter rekonstitution (se pkt. 6.3), eller bortskaffes.

Færdigtilberedt opløsning er isotonisk.

Forligelige infusionsvæsker til i.v.-drop

Efter rekonstitution med anbefalet solvens må Dynastat kun injiceres i.v. eller i.m., eller i i.v.-drop med:

natriumchloridinjektions-/infusionsvæske 9 mg/ml (0,9%)

glucoseinfusionsvæske 50 mg/ml (5%)

natriumchlorid 4,5 mg/l (0,45%) og glucose 50 mg/ml (5%) injektions-/infusionsvæske eller

Ringer-lactat-injektionsvæske

Kun til engangsbrug. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Pfizer Limited

Sandwich

Kent CT13 9NJ

Storbritannien

8.MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/02/209/005

9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 22. marts 2002

Dato for seneste fornyelse: 24. januar 2012

10.DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu/.

1. LÆGEMIDLETS NAVN

Dynastat 40 mg pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning.

2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hætteglas med pulver: Hvert hætteglas indeholder 40 mg parecoxib (som 42,36 mg parecoxibnatrium). Efter rekonstitution er parecoxibkoncentrationen 20 mg/ml. Hver 2 ml rekonstitueret pulver indeholder 40 mg parecoxib.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. dosis.

Ved rekonstitution i natriumchloridinjektionsvæske 9 mg/ml (0,9%) indeholder Dynastat ca. 0,44 mmol natrium pr. hætteglas.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3. LÆGEMIDDELFORM

Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning (pulver til injektion).

Hvidt/råhvidt pulver.

Solvens: klar og farveløs opløsning.

4. KLINISKE OPLYSNINGER

4.1 Terapeutiske indikationer

Til kortvarig behandling af postoperative smerter hos voksne.

Beslutningen om at ordinere en selektiv cyklooxygenase-2 ( COX-2)-hæmmer bør bero på en vurdering af den samlede risiko for den enkelte patient (se pkt. 4.3 og 4.4).

4.2 Dosering og administration

Dosering

Den anbefalede dosis er 40 mg indgivet intravenøst (i.v.) eller intramuskulært (i.m.) efterfulgt af 20 mg eller 40 mg hver 6.-12. time efter behov. Dosis må ikke overskride 80 mg/dag.

Da den kardiovaskulære risiko ved brug af specifikkeCOX-2-hæmmere kan øges med dosis og behandlingsvarighed, bør den kortest mulige behandlingsvarighed og den laveste effektive daglige dosis anvendes. Der er begrænset klinisk erfaring med Dynastatbehandling i mere end 3 dage.

Samtidig brug af opioidanalgetika

Opioidanalgetika kan anvendes sammen med parecoxib i en dosis svarende til den, der er anført ovenfor. Parecoxib blev indgivet med et fastsat tidsinterval, mens opioiderne blev indgivet efter behov i alle de kliniske vurderinger.

Ældre

Sædvanligvis er dosisjustering ikke nødvendig til ældre patienter ( 65 år). Behandling af ældre patienter, som vejer mindre end 50 kg, bør indledes med halv sædvanlig anbefalet dosis af Dynastat, og maksimal daglig dosis nedsættes til 40 mg (se pkt. 5.2).

Nedsat leverfunktion

Der er ingen klinisk erfaring med behandling af patienter med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh score 10), og det er derfor kontraindiceret til disse patienter (se pkt. 4.3 og 5.2). Sædvanligvis er dosisjustering til patienter med let nedsat leverfunktion ikke nødvendig (Child-Pugh score 5-6). Behandlingen med Dynastat bør indledes med forsigtighed og med halv sædvanlig anbefalet dosis til patienter med moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh score 7-9), og maksimal daglig dosis bør nedsættes til 40 mg.

Nedsat nyrefunktion

Hos patienter med svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min) eller patienter, der er disponerede for væskeretention, bør behandling initieres med den laveste anbefalede dosis (20 mg), og patienternes nyrefunktion bør monitoreres nøje (se pkt. 4.4 og 5.2). På grund af farmakokinetikken er dosisjustering ikke nødvendig hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion (kreatinin- clearance 30-80 ml/min).

Pædiatrisk population

Parecoxibs sikkerhed og virkning hos børn i alderen under 18 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data. Derfor anbefales parecoxib ikke til disse patienter.

Administration

Intravenøs bolusinjektion kan gives hurtigt og direkte ind i en vene eller i et eksisterende drop. Intramuskulær injektion bør gives langsomt og dybt i en muskel. Information om rekonstitution af dette lægemiddel inden administration findes i pkt. 6.6.

Udfældning kan opstå, når Dynastat blandes i opløsninger med andre lægemidler, og derfor må Dynastat ikke blandes med andre lægemidler, hverken under rekonstitution eller injektion. Hos de patienter, hvor det samme i.v.-drop skal anvendes til injektion af andre lægemidler, skal droppet skylles grundigt med en opløsning af kendt forligelighed før og efter Dynastat-injektion.

Efter rekonstitution med anbefalet solvens må Dynastat kun injiceres i.v. eller i.m., eller i i.v.-drop med følgende:

natriumchloridinjektions-/infusionsvæske 9 mg/ml (0,9%)

glucoseinfusionsvæske 50 mg/ml (5%)

natriumchlorid 4,5 mg/ml (0,45%) og glucose 50 mg/ml (5%) injektions-/infusionsvæske eller

Ringer-lactat-injektionsvæske

I.v.-drop med Ringer-lactat med 50 mg/ml (5%) glucoseinjektionsvæske eller andre intravenøse væsker, som ikke er nævnt ovenfor, anbefales ikke, da der kan forekomme udfældning.

4.3 Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne (anført i pkt. 6.1).

Kendt tidligere alvorlig lægemiddelallergi af enhver type, især hudreaktioner som f.eks. Stevens- Johnsons syndrom, toksisk epidermal nekrolyse, erythema multiforme, eller patienter med kendt overfølsomhed over for sulfonamider (se pkt. 4.4 og 4.8).

Aktivt peptisk ulcus eller gastrointestinal (GI) blødning.

Patienter, som tidligere har haft bronkospasme, akut rhinitis, nasale polypper, angioødem, urticaria eller anden type af allergisk reaktion efter at have taget acetylsalicylsyre eller NSAID-præparater herunder COX-2 (cyklooxygenase-2)-hæmmere.

3. graviditetstrimester og amning (se pkt. 4.6 og 5.3).

Svært nedsat leverfunktion (serum-albumin < 25 g/l eller Child-Pugh score 10).

Inflammatorisk tarmsygdom.

Venstresidig hjerteinsufficiens (NYHA II-IV).

Behandling af post-operative smerter efter koronar bypassoperation (CABG) (se pkt. 4.8 og 5.1).

Konstateret iskæmisk hjertesygdom, perifer arteriel sygdom og/eller cerebrovaskulær sygdom.

4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Dynastat er undersøgt ved tandkirurgi, ortopædkirurgi, gynækologisk kirurgi (især hysterektomi) og koronar bypassoperation. Der er lidt erfaring med andre typer kirurgi, f.eks. gastrointestinal eller urologisk kirurgi.

Andre administrationsmåder end i.v. og i.m. (f.eks. intra-artikulær, intratekal) er ikke undersøgt og bør derfor ikke anvendes.

Da der er mulighed for øgede bivirkninger ved højere doser af parecoxib, andre COX-2-hæmmere og NSAID-præparater, bør patienter, der behandles med parecoxib kontrolleres efter dosisøgning, og ved manglende effektøgning, bør andre terapeutiske muligheder overvejes (se pkt. 4.2). Der er begrænset klinisk erfaring ved behandling med Dynastat i mere end 3 dage.

Hvis der under behandlingen sker en forværring inden for et af de organsystemer, som er nævnt nedenfor, skal passende forholdsregler tages, og seponering af behandlingen med parecoxibnatrium bør overvejes.

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. dosis, og det vil sige, at det praktisk taget er "natriumfrit".

Hjerte-kar

COX-2-hæmmere har været forbundet med øget risiko for kardiovaskulære og trombotiske uønskede hændelser ved langtidsbehandling. Det nøjagtige omfang af risikoen efter en enkelt dosis er ikke blevet fastlagt. Ligeledes er den nøjagtige behandlingsvarighed, som er forbundet med øget risiko, heller ikke fastlagt.

Patienter med særlige risikofaktorer for kardiovaskulære hændelser (f.eks. hypertension, hyperlipi- dæmi, diabetes mellitus, rygning) bør kun behandles med parecoxib efter nøje overvejelse (se

pkt. 5.1).

Der bør tages passende forholdsregler, og seponering af behandlingen med parecoxib bør overvejes, hvis der ses forværring af specifikke kliniske symptomer hos disse patienter. Dynastat er ikke undersøgt ved kardiovaskulær revaskularisation udover CABG (koronar bypassopertion). Undersøgelser på andre former for operationer end CABG omfatter kun patienter med ASA (American Society of Anaesthesiology) Physical Status klasse I-III.

Acetylsalicylsyre og andre NSAID-præparater

På grund af deres manglende virkning på trombocytfunktionen kan COX-2-hæmmere ikke erstatte acetylsalicylsyre som profylakse mod kardiovaskulære tromboemboliske sygdomme. Antitrombotisk behandling bør derfor ikke seponeres (se pkt. 5.1). Der skal udvises forsigtighed, når Dynastat administreres samtidig med warfarin og andre orale antikoagulantia (se pkt. 4.5). Samtidig anvendelse af parecoxib og andre non-acetylsalicylsyre NSAID-præparater skal undgås.

Dynastat kan maskere feber og andre tegn på inflammation (se pkt. 5.1). Der er i enkelte tilfælde beskrevet en forværring af bløddelsinfektioner i forbindelse med brug af NSAID-præparater og i ikke-

kliniske undersøgelser med Dynastat (se pkt. 5.3). Kirurgiske patienter bør holdes under omhyggelig observation for tegn på sårinfektion ved behandling med Dynastat.

Mave-tarm-kanal

Der er set øvre gastrointestinale (GI) komplikationer (perforationer, ulcera eller blødninger (PUB)), nogle med dødelig udgang hos patienter behandlet med parecoxib. Der bør udvises forsigtighed ved behandling af patienter, der har den største risiko for at udvikle gastrointestinale komplikationer i forbindelse med NSAID-præparater: ældre, patienter, som får andre NSAID-præparater, acetylsalicylsyre, glukokortikoider, eller selektive serotonin-genoptagelseshæmmere samtidigt patienter der indtager alkohol eller patienter, der tidligere har haft en gastrointestinal sygdom, som f.eks.ulcera og gastrointestinal blødning. Der er yderligere øget risiko for gastrointestinale bivirkninger (gastrointestinale ulcera eller andre gastrointestinale komplikationer), når parecoxib tages samtidig med acetylsalicylsyre (selv ved lave doser).

Hudreaktioner

Alvorlige hudreaktioner, bl.a. erythema multiforme, dermatitis exfoliativa og Stevens-Johnsons syndrom (nogle af dem fatale) er blevet rapporteret efter markedsføringen hos patienter, der fik parecoxib. Desuden er der efter markedsføringen af valdecoxib rapporteret fatale tilfælde af toksisk epidermal nekrolyse hos patienter, der fik valdecoxib (den aktive metabolit af parecoxib), og dette kan ikke udelukkes ved brug af parecoxib (se-pkt. 4.8). Patienterne synes at have størst risiko for udvikling af disse reaktioner tidligt i behandlingsforløbet. Disse reaktioner optræder i de fleste tilfælde inden for den første måned af behandlingen.

Lægen bør tage passende forholdsregler med hensyn til kontrol for alvorlige hudreaktioner i forbindelse med behandlingen, f.eks. yderligere patientkontroller. Patienter skal opfordres til omgående at oplyse lægen om enhver form for pludseligt opstående hudreaktioner.

Behandlingen med parecoxib bør seponeres ved den første forekomst af hududslæt, slimhinde- affektioner, eller andre tegn på overfølsomhed. Det er kendt, at alvorlige hudreaktioner ses med NSAID inklusive selektive COX-2-hæmmere og andre lægemidler. Rapporteringshyppigheden af alvorlige hudreaktioner synes dog at være højere for valdecoxib (den aktive metabolit af parecoxib) end for andre selektive COX-2-hæmmere. Patienter, der tidligere har haft allergi over for sulfonamider, kan have større risiko for at få hudreaktioner (se pkt. 4.3). Patienter, der ikke har kendt sulfonamidallergi, kan også have risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner.

Overfølsomhedsreaktioner

Efter markedsføringen af valdecoxib og parecoxib er der rapporteret overfølsomhedsreaktioner (anafylaksi og angioødem) (se pkt. 4.8). Nogle af disse reaktioner forekommer hos patienter, der tidligere har haft allergiske reaktioner over for sulfonamider (se pkt. 4.3). Behandlingen med parecoxib bør indstilles ved det første tegn på overfølsomhed.

Tilfælde af alvorlig hypotension kort efter indgivelse af parecoxib er blevet rapporteret efter markedsføringen af parecoxib. Nogle af disse tilfælde er opstået uden andre tegn på anafylaksi. Lægen skal være forberedt på at behandle alvorlig hypotension.

Væskeretention, ødem, nyrer

Som for andre lægemidler, der hæmmer prostaglandinsyntesen, er der set væskeretention og ødemer hos patienter, som har fået parecoxib. Derfor bør parecoxib anvendes med forsigtighed til patienter, der har kompromitteret hjertefunktion, ødem i anamnesen, eller andre tilstande, som disponerer for eller forværres af væskeretention, herunder også patienter, der tager diuretika eller som på anden måde har risiko for udvikling af hypovolæmi. Hvis der er kliniske tegn på forværring af tilstanden hos disse patienter, skal der tages passende forholdsregler, herunder seponering af parecoxib.

Akut nyresvigt hos patienter i behandling med parecoxib er rapporteret ved post-marketing overvåg- ning (se pkt. 4.8). Da prostaglandinsyntesehæmning kan medføre forringelse af nyrefunktion og væskeretention, bør der udvises forsigtighed ved administration af Dynastat til patienter med nedsat

nyrefunktion (se pkt. 4.2) eller hypertension, eller til patienter med kompromitteret hjerte- eller leverfunktion eller andre tilstande, som disponerer for væskeretention.

Der bør udvises forsigtighed ved start af behandling med Dynastat til patienter med dehydrering. I sådanne tilfælde anbefales det at rehydrere patienten først, og derefter starte behandling med Dynastat.

Hypertension

Som for alle NSAID kan parecoxib føre til debut af hypertension eller forværring af eksisterende hypertension, som begge kan være medvirkende årsager til øget hyppighed af kardiovaskulære hændelser. Parecoxib bør anvendes med forsigtighed til patienter med hypertension. Blodtrykket bør kontrolleres nøje ved opstart af behandling med parecoxib og under hele behandlingsforløbet. Hvis blodtrykket stiger signifikant, bør andre behandlingsmuligheder overvejes.

Nedsat leverfunktionDynastat bør anvendes med forsigtighed til patienter med moderat leverfunktionsnedsættelse (Child-Pugh score 7-9) (se pkt. 4.2).

Brug sammen med orale antikoagulantia

Samtidig brug af NSAID og orale antikoagulantia øger risikoen for blødning. Orale antikoagulantia inkluderer warfarin/coumarintypen og nye orale antikoagulantia (f.eks. apixaban, dabigatran og rivaroxaban) (se pkt. 4.5).

4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Farmakodynamiske interaktioner

Antikoagulationsbehandling bør monitoreres, især de første dage efter initiering af behandling med Dynastat hos patienter i behandling med warfarin eller andre antikoagulantia, da disse patienter har øget risiko for blødningskomplikationer. Patienter, som får orale antikoagulantia bør derfor kontrol- leres nøje med hensyn til protrombintid INR, især i de første dage efter initiering af behandling med parecoxib, eller hvis dosis af parecoxib ændres (se pkt. 4.4).

Dynastat havde ingen effekt på acetylsalicylsyre-medieret hæmning af trombocytaggregation eller blødningstid. Kliniske undersøgelser tyder på, at Dynastat kan gives sammen med lav-dosis acetylsalicylsyre (≤ 325 mg). I de indsendte kliniske undersøgelser ses, som for andre NSAID- præparater, en øget risiko for gastrointestinal ulceration eller andre gastrointestinale komplikationer ved samtidig administration af lav-dosis acetylsalicylsyre end med brugen af parecoxib alene (se pkt. 5.1).

Samtidig administration af parecoxib og heparin påvirkede ikke heparins farmakodynamik (aktiveret partiel thromboplastintid) sammenlignet med heparin administreret alene.

Hæmning af prostaglandiner af NSAID, herunder COX-2-hæmmere, kan reducere virkningen af angiotensinkonverterende enzym (ACE)-hæmmere, angiotensin II-antagonister, betablokkere og diuretika. Denne interaktion bør overvejes hos patienter, der behandles med parecoxib samtidig med ACE-hæmmere, angiotensin II-antagonister, betablokkere og diuretika.

Hos ældre patienter, der lider af væskemangel (inklusive patienter i diuretikabehandling), eller som har kompromitteret nyrefunktion, kan samtidig behandling med NSAID-præparater, herunder selektive COX-2-hæmmere, og ACE-hæmmere eller angiotensin-II-antagonister føre til yderligere forværring af nyrefunktionen, herunder muligt akut nyresvigt. Disse virkninger er normalt reversible.

Samtidig administration af disse lægemidler bør derfor ske med forsigtighed. Patienter bør være tilstrækkeligt hydreret, og behovet for monitorering af nyrefunktionen bør vurderes ved initiering af den samtidige behandling og jævnligt derefter.

Det tyder på, at samtidig indgift af NSAID-præparater og ciclosporin eller tacrolimus kan øge den nefrotoksiske virkning af ciclosporin og tacrolimus på grund af NSAIDs påvirkning af renale prostaglandiner. Nyrefunktionen bør monitoreres, når parecoxib og et af disse stoffer gives samtidig.

Dynastat kan administreres sammen med opioidanalgetika. I de kliniske forsøg var det daglige behov for p.n. opioider signifikant reduceret, når opioider blev anvendt sammen med paracoxib.

Andre lægemidlers virkning på parecoxibs (eller dets aktive metabolit valdecoxibs) farmakokinetik

Parecoxib hydrolyseres hurtigt til den aktive metabolit valdecoxib. Undersøgelser på mennesker har vist, at metaboliseringen af valdecoxib hovedsagelig er medieret af CYP3A4 og 2C9 isoenzymer.

Plasmaeksponering (AUC og Cmax) for valdecoxib blev øget (henholdsvis 62% og 19%), når det blev administreret sammen med fluconazol (hovedsagelig en CYP2C9-hæmmer), hvilket viser, at dosis af parecoxib bør reduceres hos de patienter, der er i fluconazolbehandling.

Plasmaeksponering (AUC og Cmax) for valdecoxib blev øget (henholdsvis 38% og 24%), når det blev administreret sammen med ketoconazol (CYP3A4-hæmmer). Dosisjustering bør imidlertid ikke generelt være nødvendig hos patienter, der får ketoconazol.

Virkninger af enzyminduktion er ikke undersøgt. Valdecoxibs metabolisme kan øges, når det administreres sammen med enzyminduktorer, såsom rifampicin, phenytoin, carbamazepin eller dexamethason.

Parecoxibs (eller dets aktive metabolit valdecoxibs) virkning på andre lægemidlers farmakokinetik

Behandling med valdecoxib (40 mg 2 gange dagligt i 7 dage) gav en 3 gange så stor stigning i plasmakoncentrationerne af dextromethorphan (CYP2D6-substrat). Forsigtighed bør derfor udvises, når Dynastat administreres sammen med lægemidler, som hovedsageligt metaboliseres via CYP2D6, og som har et smalt terapeutisk vindue (f.eks. flecainid, propafenon, metoprolol).

Plasmaeksponeringen af omeprazol (CYP 2C19-substrat) 40 mg 1 gang dagligt blev øget med 46% efter administration af valdecoxib 40 mg 2 gange dagligt i 7 dage, mens plasmaeksponeringen af valdecoxib var upåvirket. Disse resultater viser, at selvom valdecoxib ikke metaboliseres af CYP2C19, kan det være en hæmmer af dette isoenzym. Forsigtighed bør derfor udvises ved administration af Dynastat sammen med lægemidler, som er CYP2C19-substrater (f.eks. phenytoin, diazepam eller imipramin).

I to farmakokinetiske interaktionsforsøg med patienter med reumatoid artritis, der fik en stabil ugentlig dosis methotrexat (5-20 mg ugentligt som en enkelt oral eller intramuskulær dosis), havde oralt administreret valdecoxib (10 mg to gange dagligt eller 40 mg 2 gange dagligt) ringe eller ingen virkning på steady-state-plasmakoncentrationenerne af methotrexat. Det tilrådes imidlertid at udvise forsigtighed, når methotrexat administreres samtidig med NSAID, da administration af NSAID kan medføre øget plasmaniveau af methotrexat. Passende monitorering af methotrexatrelateret toksicitet bør overvejes, når parecoxib og methotrexat kombineres.

Samtidig administration af valdecoxib og lithium medførte signifikante fald i lithiums serumclearance (25%) og renale clearance (30%) med en 34% højere serumeksponering sammenlignet med lithium alene. Serumkoncentrationen af lithium bør monitoreres tæt, når behandling med parecoxib initieres eller ændres hos patienter, der behandles med lithium.

Samtidig administration af valdecoxib og glibenclamid (CYP3A4-substrat) påvirkede hverken glibenclamids farmakokinetik (eksponering) eller farmakodynamik (blodsukker og insulinniveauer).

Injicerbare anæstetika

Samtidig administration af parecoxib 40 mg i.v. og propofol (CYP2C9-substrat) eller midazolam (CYP3A4-substrat) påvirker hverken farmakokinetikken (metabolisme og eksponering) eller farmakodynamikken (EEG-påvirkninger, psykomotoriske tests og opvågning fra sedation) for propofol i.v. eller midazolam i.v. Derudover har samtidig administration af valdecoxib ingen klinisk effekt på hepatisk eller intestinal CYP 3A4-medieret metabolisme af oralt administreret midazolam.

Administration af 40 mg parecoxib i.v. har ingen signifikant effekt på farmakokinetikken af hverken fentanyl i.v. eller alfentanil i.v. (CYP3A4-substrater).

Inhalationsanæstetika

Der er ikke udført formelle interaktionsundersøgelser. I kirurgiske undersøgelser, hvor parecoxib blev administreret præ-operativt, ses ingen tegn på farmakodynamiske lægemiddelinteraktioner hos patienter, der fik parecoxib og inhalationsanæstesipræparaterne lattergas og isofluran (se pkt. 5.1).

4.6 Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Parecoxib mistænkes for at forårsage alvorlige medfødte misdannelser ved brug i sidste graviditetstrimester, idet det ligesom andre lægemidler, som hæmmer prostaglandin, kan medføre præmatur lukning af ductus arteriosus eller inertia uteri (se pkt. 4.3, 5.1 og 5.3).

Brug af NSAID i 2. og 3. trimester kan give renal dysfunktion hos fostret som kan resultere i en reduceret mængde fostervand eller i svære tilfælde oligohydramnios. Sådanne virkninger kan sætte ind kort tid efter påbegyndt behandling og er oftest irreversible. Gravide kvinder som får NSAIDs bør derfor monitoreres tæt med hensyn til mængden af fostervand.

Dynastat er kontraindiceret i 3. graviditetstrimester (se pkt. 4.3).

Der er utilstrækkelige data fra anvendelse af parecoxib til gravide kvinder eller under fødsel. Hæmning af prostaglandinsyntesen kan dog have negativ indvirkning på graviditet. Data fra epidemiologiske forsøg tyder på en øget risiko for abort efter anvendelse af prostaglandinsyntesehæmmere tidligt i graviditeten. Hos dyr er det vist, at administration af prostaglandinsyntesehæmmere, herunder parecoxib, resulterer i øget præ- og postimplantationstab og fosterdødelighed (se pkt. 5.1 og 5.3). Dynastat bør ikke anvendes i første og andet trimester af graviditeten, medmindre det er klart nødvendigt.

Amning

Administration af en enkelt dosis parecoxib til ammende kvinder efter kejsersnit medførte overførsel af relativt små mængder parecoxib og dets aktive metabolit valdecoxib til mælken. Dette medførte en lav relativ dosis hos barnet (ca. 1% af den vægtjusterede maternale dosis). Dynastat må ikke administreres til ammende kvinder (se pkt. 4.3).

Fertilitet

Brug af Dynastat, og andre lægemidler, som er kendt for at hæmme cyklooxygenase-/prostaglandin- syntesen, anbefales ikke til kvinder, som ønsker at blive gravide (se pkt. 4.3, 5.1 og 5.3).

Ud fra virkningsmekanismen kan anvendelse af NSAID-præparater forsinke eller forhindre ruptur af ovariefollikler, som har været forbundet med reversibel infertilitet hos nogle kvinder. Hos kvinder, som har vanskeligt ved at undfange, eller som gennemgår fertilitetsundersøgelser, skal seponering af NSAID-præparater, herunder Dynastat, overvejes.

4.7 Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Patienter, der oplever svimmelhed eller søvnighed efter at have fået Dynastat, bør undgå at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

4.8 Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofil

Den mest almindelige bivirkning ved Dynastat er kvalme. De mest alvorlige bivirkninger opstår som ikke almindelige til sjældne, og omfatter kardiovaskulære hændelser som f.eks. myokardieinfarkt og alvorlig hypotension, og overfølsomhedsreaktioner som f.eks. anafylaksi, angioødem og alvorlige hud- reaktioner. Efter koronar bypassoperation har patienter, der får Dynastat en øget risiko for uønskede

hændelser som f.eks. kardiovaskulære/tromboemboliske hændelser (herunder myokardieinfarkt, slagtilfælde/transitorisk iskæmisk attak(TIA), lungeembolus og dyb venetrombose; se pkt. 4.3 og 5.1), dybe sårinfektioner og sternale sårhelingskomplikationer.

Bivirkningsliste

Følgende bivirkninger er rapporteret for patienter, som fik parecoxib (N=5.402) i 28 placebo- kontrollerede kliniske forsøg. Bivirkninger, der er indberettet efter markedsføring, er anført som “frekvens ikke kendt”, da frekvenser ikke kan estimeres ud fra forhåndenværende data. Inden for hver gruppe er bivirkningerne anført i henhold til MedDRA-terminologi og opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er anført først.

Bivirkningsfrekvens

Meget

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Ikke kendt

almindelig

( 1/100,

( 1/1000, <1/100)

( 1/10.000,

 

( 1/10)

<1/10)

 

<1/1000)

 

Infektioner og parasitære sygdomme

 

 

 

Pharyngitis,

Abnorm serøs

 

 

 

ostitis

sekretion i

 

 

 

alveolaris

sternumdræn,

 

 

 

 

sårinfektion

 

 

Blod og lymfesystem

 

 

 

 

Anæmi

Trombocytopeni

 

 

 

postoperativt

 

 

 

Immunsystemet

 

 

 

 

 

 

Anafylaktoid

 

 

 

 

reaktion

 

Metabolisme og ernæring

 

 

 

 

Hypokalæmi

Hyperglykæmi,

 

 

 

 

appetitløshed

 

 

Psykiske forstyrrelser

 

 

 

 

Agitation,

 

 

 

 

insomni

 

 

 

Nervesystemet

 

 

 

 

Hypæstesi,

Cerebrovaskulær

 

 

 

svimmelhed

forstyrrelse

 

 

Øre og labyrint

 

 

 

 

 

Øresmerter

 

 

Hjerte

 

 

 

 

 

 

Myokardieinfarkt,

 

Kredsløbskollaps,

 

 

bradykardi

 

kronisk venstresidig

 

 

 

 

hjerteinsufficiens,

 

 

 

 

takykardi

Vasculære sygdomme

 

 

 

 

Hypertension,

Hypertension

 

 

 

hypotension

(forværret), ortostatisk

 

 

 

 

hypotension

 

 

Bivirkningsfrekvens

 

 

 

Meget

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Ikke kendt

almindelig

( 1/100,

( 1/1000, <1/100)

( 1/10.000,

 

( 1/10)

<1/10)

 

<1/1000)

 

Luftveje, thorax og mediastinum

 

 

 

Respiratorisk

Lungeemboli

 

Dyspnø

 

insufficiens

 

 

 

Mave-tarm-kanalet

kvalme

Abdominal-

Gastroduodenal ulcera-

Pancreatitis,

 

 

smerter,

tion, gastroøsofageal

øsofagitis, ødem

 

 

opkastning,

refluks, mundtørhed,

i munden

 

 

obstipation,

abnorme mave-tarmlyde

(periorale

 

 

dyspepsi,

 

hævelser)

 

 

flatulens

 

 

 

Hud og subkutane væv

 

Pruritus,

Blodudtrædning, kløe,

 

Stevens-Johnsons

 

hyperhidrose

urticaria

 

syndrom, erythema

 

 

 

 

multiforme, derma-

 

 

 

 

titis exfoliativa

Knogler, led, muskler og bindevæv

 

 

Rygsmerter

Artralgi

 

 

Nyrer og urinveje

 

 

 

 

Oliguri

 

Akut nyresvigt

Nyresvigt

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

 

 

Perifere

Asteni, smerter ved

 

Overfølsomheds-

 

ødemer

injektionsstedet, reaktion

 

reaktioner

 

 

på injektionsstedet

 

omfattende

 

 

 

 

anafylaksi og

 

 

 

 

angioødem

Undersøgelser

 

 

 

 

Serum-

Forhøjet kreatinkinase

 

 

 

kreatininstig-

i blodet, forhøjet

 

 

 

ning

laktatdehydrogenase,

 

 

 

 

forhøjet ASAT,

 

 

 

 

forhøjet ALAT,

 

 

 

 

forhøjet serum-

 

 

 

 

carbamid

 

 

Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer

Komplikationer efter procedure (hud)

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Efter markedsføringen er toksisk epidermal nekrolyse rapporteret i forbindelse med brug af valdecoxib og kan ikke udelukkes for parecoxib: (se pkt. 4.4). Derudover er følgende sjældne alvorlige bivirkninger rapporteret i forbindelse med brug af NSAID-præparater og kan ikke udelukkes for Dynastat: bronkospasme og hepatitis.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9 Overdosering

Ifølge rapporter er overdosering med parecoxib forbundet med bivirkninger, som også er set ved anbefalede doser af parecoxib.

I tilfælde af overdosering bør patienter have symptomatisk og understøttende behandling. Valdecoxib fjernes ikke ved hæmodialyse. Diurese eller alkalisering af urinen er muligvis ikke effektiv på grund af valdecoxibs høje proteinbinding.

5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1 Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antiinflammatoriske og antirheumatiske midler, Coxiber, ATC kode: M01AH04

Parecoxib er et prodrug af valdecoxib. Valdecoxib er inden for det kliniske dosisinterval en oral, selektiv cyklooxygenase-2 (COX-2)-hæmmer. Cyklooxygenase er ansvarlig for dannelsen af prostaglandiner. Der er identificeret 2 iso-former, COX-1 og COX-2. Det er vist, at COX-2 er isoformen af det enzym, som induceres af proinflammatoriske stimuli, og som man mener, hovedsagelig har ansvaret for syntese af prostanoide mediatorer af smerte, inflammation og feber. COX-2 er også involveret i ovulation, implantation og lukning af ductus arteriosus, regulering af nyrefunktionen og funktioner i centralnervesystemet (induktion af feber, smerteopfattelse og kognitive funktioner). Det spiller muligvis også en rolle i ulcusheling. COX-2 er påvist i vævet omkring gastriske ulcera hos mennesker, men dets relevans ved heling af ulcera er ikke fastslået.

Forskellen i antitrombocytaktivitet mellem COX-1-hæmmende NSAID-præparater og COX-2 selektive hæmmere kan være af klinisk betydning for patienter med risiko for udvikling af tromboemboliske hændelser. COX-2 selektive hæmmere reducerer dannelsen af systemiske (og dermed muligvis endotel-deriveret) prostacyclin uden at påvirke tromboxan i blodpladerne. Den kliniske betydning af disse fund er endnu ikke klarlagt.

Dynastats effekt er fastslået i undersøgelser af smerter efter dentale, gynækologiske (hysterektomi), ortopædiske (knæ- og hofteudskiftning) og koronar bypassoperationer. Den første mærkbare analge- tiske virkning indtræder i løbet af 7-13 minutter med klinisk meningsfuld analgesi i løbet af 23-39 minutter og maksimal effekt inden for 2 timer efter administration af enkeltdoser på 40 mg Dynastat i.v. eller i.m. Omfanget af den analgetiske virkning af en 40 mg dosis er sammenlignelig med ketorolac 60 mg i.m. eller ketorolac 30 mg i.v. Efter en enkelt dosis er analgesivirkningen afhængig af dosis og klinisk smertemodel og varer fra 6 til mere end 12 timer.

Opioid-besparende effekt

I et placebo-kontrolleret forsøg (n=1050) med ortopædiske/almen kirurgiske indgreb fik patienterne en initialdosis af Dynastat på 40 mg i.v. efterfulgt af 20 mg i.v. 2 gange dagligt i mindst 72 timer som tillæg til standardbehandling, herunder supplerende patientkontrollerede opioider. Reduktion i brugen af opioider i forbindelse med Dynastat-behandling var 7,2 mg på dag 2 og 2,8 mg på dag 3 (henholds- vis 37 % og 28 %). Denne reduktion i brugen af opioider var ledsaget af en signifikant reduktion i ubehag af opioidsymptomer rapporteret af patienterne. Der blev påvist øget smertelindring sammen- lignet med opioider alene. Der er set tilsvarende observationer i forsøg ved andre kirurgiske indgreb. Der er ingen data, der indikerer, at der samlet er færre bivirkninger forbundet med brugen af paracoxib sammenlignet med placebo, når paracoxib anvendes sammen med opioider.

Gastrointestinale undersøgelser

I korttids-endoskopiundersøgelser (7 dage) med raske unge og ældre (> 65 år) resulterede behandling med Dynastat i en forekomst af endoskopisk observerede gastroduodenale sår eller erosioner (5-21%), der selv om tallet er højere end for placebo (5-12%), er statistisk signifikant lavere end forekomsten observeret med NSAID-præparater (66-90%).

CABG post-operative sikkerhedsundersøgelser

Foruden rutineindberetninger af uønskede hændelser blev præ-definerede kategorier af hændelser, udvalgt af en uafhængig ekspertkomité, undersøgt i 2 placebokontrollerede sikkerhedsundersøgelser, hvor patienterne fik parecoxib i mindst 3 dage og derefter blev skiftet til oral valdecoxib i ialt 10-14 dage. Alle patienter fik standard smertelindringsbehandling under forløbet.

Patienterne fik lav-dosis acetylsalicylsyre forud for randomisering og gennem begge de 2 CABG- undersøgelser.

I den første CABG-undersøgelse evaluerede man patienter, der fik i.v. parecoxib 40 mg 2 gange dagligt i mindst 3 dage, efterfulgt af behandling med valdecoxib 40 mg 2 gange dagligt (pare- coxib/valdecoxib gruppe) (n=311) eller placebo/placebo (n=151) i en 14 dages dobbeltblind, placebo- kontrolleret undersøgelse. 9 præ-definerede uønskede hændelseskategorier blev undersøgt (kardiovas- kulære tromboemboliske hændelser, hjertehindebetændelse, debut af eller forværring af kronisk hjerteinsufficiens, nedsat nyrefunktion/nyresvigt, øvre gastrointestinal kompliceret ulcus, større ikke- gastrointestinale blødninger, infektioner, ikke-infektiøse pulmonale komplikationer og død). Der ses en signifikant (p<0,05) større hyppighed af kardiovaskulære/tromboemboliske hændelser (myokardie- infarkt, iskæmi, cerebrovaskulær hændelse, dybe venetromboser og lungeemboli) i gruppen behandlet med parecoxib/valdecoxib end i den placebo/placebo-behandlede gruppe i perioden med i.v.- behandling (henholdsvis 2,2% og 0,0%) og gennem hele behandlingsperioden (henholdsvis 4,8% og 1,3%). Sårkomplikationer efter operation (hyppigst omfattende sternumsår) ses hyppigere i gruppen behandlet med parecoxib/valdecoxib.

I den anden CABG-undersøgelse blev 4 præ-definerede hændelseskategorier undersøgt (kardiovas- kulær/tromboembolisk hændelse, nedsat nyrefunktion/nyresvigt, øvre gastrointestinal ulcus/blødning, sårkomplikation efter operation). Patienterne blev inden for 24 timer efter CABG-operation rando- miseret til: parecoxib initialdosis på 40 mg i.v., efterfulgt af 20 mg i.v. hver 12. time i mindst 3 dage, og derefter oral valdecoxib (20 mg hver 12. time) (n=544) i resten af den 10 dages behandlings- periode; placebo i.v. blev efterfulgt af oral valdecoxib (n=544): eller placebo i.v. blev efterfulgt af oral placebo (n=548). En signifikant (p=0,033) højere hyppighed af hændelser i den kardiovaskulære/trom- boemboliske kategori ses i gruppen behandlet med parecoxib/valdecoxib (2,0%) end i gruppen behandlet med placebo/placebo (0,5%). I gruppen behandlet med placebo/valdecoxib ses også en øget hyppighed af kardiovaskulære tromboemboliske hændelser sammenlignet med placebo, men forskellen er ikke statistisk signifikant. 3 af de 6 kardiovaskulære tromboemboliske hændelser i gruppen behandlet med placebo/valdecoxib ses i perioden, hvor der behandles med placebo. Disse patienter fik ikke valdecoxib. Præ-definerede hændelser, der opstod med højeste hyppighed i alle 3 behandlingsgrupper omfatter kategorier af sårkomplikationer efter operation, inklusive dybe operationsinfektioner og sårhelingskomplikationer i sternum.

Der ses ingen signifikante forskelle mellem aktive behandlinger og placebo for de øvrige præ- definerede hændelseskategorier (nedsat nyrefunktion/nyresvigt, øvre gastrointestinale ulcus- komplikationer eller sårkomplikationer efter operation).

Almen kirurgi

I en stor undersøgelse (n=1050) ved større ortopædiske/almen kirurgiske indgreb fik patienterne en initialdosis af parecoxib på 40 mg i.v., efterfulgt af 20 mg i.v. hver 12. time i mindst 3 dage, og derefter oral valdecoxib (20 mg hver 12. time) (n=525) i resten af den 10 dages behandlingsperiode, eller placebo i.v. efterfulgt af oral placebo (n=525). Der ses ingen signifikant forskel i den samlede sikkerhedsprofil, omfattende de 4 præ-definerede hændelseskategorier beskrevet ovenfor i den anden CABG-undersøgelse, ved parecoxib/valdecoxib sammenlignet med placebobehandling hos disse postoperative patienter.

Trombocytundersøgelser

I en række små undersøgelser med gentagne doser til raske unge og ældre forsøgspersoner, havde Dynastat 20 mg eller 40 mg 2 gange dagligt ingen effekt på trombocytaggregation eller blødning sammenlignet med placebo. Hos unge forsøgspersoner havde Dynastat 40 mg 2 gange dagligt ingen klinisk signifikant virkning på acetylsalicylsyremedieret hæmning af trombocytfunktionen (se

pkt. 4.5).

5.2 Farmakokinetiske egenskaber

Efter i.v. eller i.m. injektion omdannes parecoxib hurtigt til valdecoxib, den farmakologisk aktive substans, ved enzymatisk hydrolyse i leveren.

Absorption

Eksponering for valdecoxib efter enkeltdoser af Dynastat målt ved både arealet under plasmakoncen- trationskurven vs. tidskurven (AUC) og maksimal koncentration (Cmax), er omtrent lineær i området af kliniske doser. AUC og Cmax er efter dosering 2 gange dagligt lineær op til 50 mg i.v. og 20 mg i.m. Valdecoxibs steady state plasmakoncentrationer nås inden for 4 dage ved dosering 2 gange dagligt.

Efter enkeltdoser af parecoxib på 20 mg i.v. og i.m. opnås valdecoxibs Cmax efter henholdsvis ca. 30 minutter og ca. 1 time. Eksponeringen for valdecoxib var sammenlignelig med hensyn til både AUC og Cmax efter i.v. og i.m. administration. Efter i.v. eller i.m. administration var eksponering af parecoxib ens, udtrykt i AUC. Efter i.m. dosering var parecoxibs middel Cmax lavere sammenlignet med i.v. bolus-dosering, hvilket skyldes langsommere ekstravaskulær absorption efter i.m. administration. Disse fald blev ikke betragtet som klinisk vigtige, idet valdecoxibs Cmax er sammenlignelig efter administration af parecoxib i.m. og i.v.

Distribution

Valdecoxibs fordelingsvolumen efter i.v. administration er ca. 55 liter. Plasmaproteinbindingen er ca. 98% i koncentrationsområdet opnået ved den højest anbefalede dosis, 80 mg/dag. Valdecoxib, men ikke parecoxib, fordeles i stor udstrækning til erytrocytterne.

Biotransformation

Parecoxib omdannes hurtigt og næsten fuldstændigt til valdecoxib og propionsyre in vivo med en plasmahalveringstid på ca. 22 minutter. Elimination af valdecoxib sker ved udbredt levermetabolisme via flere veje inklusive cytokrom P450 (CYP) 3A4 og CYP2C9 isoenzymer og glucuronidering (ca. 20%) af sulfonamiddelen. Der er blevet identificeret en hydroxyleret valdecoxibmetabolit i humant plasma (via CYP-vejen), som er aktiv som en COX-2-hæmmer. Den udgør ca. 10% af valdecoxib- koncentrationen; på grund af denne metabolits lave koncentration forventes den ikke at bidrage med en klinisk signifikant effekt efter administration af parecoxib i terapeutiske doser.

Elimination

Valdecoxib udskilles via levermetabolisme, og mindre end 5% uomdannet valdecoxib genfindes i urinen. Der findes intet uomdannet parecoxib i urinen og kun spor i fæces. Ca. 70% af dosis udskilles i urinen som inaktive metabolitter. Valdecoxibs plasmaclearance (CLp) er ca. 6 l/time. Valdecoxibs eliminationshalveringstid (t½) efter i.v. eller i.m. dosering af parecoxib er ca. 8 timer.

Ældre

Dynastat er givet til 335 ældre patienter (65-96 år) i farmakokinetiske og terapeutiske undersøgelser. Hos raske, ældre forsøgspersoner blev valdecoxibs tilsyneladende orale clearance reduceret med en ca. 40 % højere plasmaeksponering for valdecoxib til følge, sammenlignet med raske, unge forsøgsper- soner. Valdecoxibs steady state plamaeksponering hos ældre kvinder justeret for legemsvægt var 16 % højere end hos ældre mænd (se pkt. 4.2).

Nedsat nyrefunktion

Hos patienter med varierende grader af nyreinsufficiens, som fik 20 mg Dynastat i.v., blev parecoxib hurtigt fjernet fra plasma. Da renal elimination af valdecoxib ikke er en betydende eliminationsvej, ses ingen ændringer i valdecoxibs clearance, selv hos patienter med svært nedsat nyrefunktion eller patienter i dialyse (se pkt. 4.2).

Nedsat leverfunktion

Moderat nedsat leverfunktion resulterede ikke i reduceret hastighed eller omfang af omdannelse af parecoxib til valdecoxib. Hos patienter med moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh score 7-9) bør behandling initieres med halv sædvanlig anbefalet dosis af Dynastat, og den maksimale daglige dosis bør reduceres til 40 mg, da valdecoxib eksponering var mere end fordoblet hos disse patienter (130%). Patienter med svært nedsat leverfunktion er ikke undersøgt, og derfor anbefales brugen af Dynastat ikke til patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2 og 4.3).

5.3 Prækliniske sikkerhedsdata

De ikke-kliniske data viser ingen særlig risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi eller toksicitet efter gentagne doser ved en eksponering for parecoxib, der er 2 gange den maksimale humane eksponering. Toksicitetsforsøg efter gentagne doser på hunde og rotter viser imidlertid, at den systemiske eksponering for valdecoxib (den aktive metabolit af parecoxib) er ca. 0,8 gange den systemiske eksponering hos ældre forsøgspersoner ved den maksimalt anbefalede terapeutiske dosis på 80 mg dagligt. Højere doser er forbundet med forværring og forsinket helbredelse af hudinfektioner, en effekt der muligvis er forbundet med COX-2-hæmning.

I reproduktionstoksicitetstests forekom incidensen af post-implantationstab, resorptioner og nedsat fostervægt ved doser, som ikke forårsagede maternal toksicitet i kaninforsøg. Der er ikke fundet nogen påvirkninger efter parecoxib af fertiliteten hos han- og hunrotter.

Virkningerne af parecoxib er ikke blevet undersøgt i sengraviditet eller i den præ- og postnatale periode.

En enkeltdosis parecoxib administreret intravenøst til diegivende rotter gav mælkekoncentrationer af parecoxib, valdecoxib og en aktiv valdecoxibmetabolit svarende til koncentrationer i maternel plasma.

Parecoxibs karcinogene potentiale er ikke undersøgt.

6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1 Hjælpestoffer

Pulver

Dinatriumhydrogenphosphat.

Phosphorsyre og/eller natriumhydroxid (til pH-justering).

Solvens

Natriumchlorid

Saltsyre eller natriumhydroxid (til pH-justering)

Vand til injektionsvæsker.

6.2 Uforligeligheder

Dette præparat må ikke blandes med andre lægemidler. Undtaget er dem, der er anført under pkt. 6.6.

Dynastat og opioider bør ikke administreres samtidig i den samme sprøjte.

Brug af Ringer-lactat-injektionsvæske eller Ringer-lactat med 50 mg/ml (5%) glucoseinjektionsvæske til rekonstitution vil medføre udfældning af parecoxib, og det kan derfor ikke anbefales.

Brug af vand til injektionsvæsker anbefales ikke, da den færdige opløsning ikke vil være isotonisk.

Dynastat må ikke injiceres i et i.v.-drop, som anvendes til andre lægemidler. I.v.-droppet skal skylles grundigt med en kendt forligelig opløsning (se pkt. 6.6) både inden og efter injektion med Dynastat.

Injektion i i.v.-drop med Ringer-lactat med 50 mg/ml (5%) glucoseinjektionsvæske, eller andre intravenøse væsker, som ikke er nævnt i pkt. 6.6, anbefales ikke, da der kan forekomme udfældning.

6.3 Opbevaringstid

Opbevaringstid for ikke rekonstitueret produkt er 3 år.

Kemisk og fysisk stabilitet for færdigtilberedt opløsning, som ikke må opbevares i køleskab eller nedfryses, er vist i op til 24 timer ved 25 C. 24 timer skal anses som den maksimale opbevaringstid for rekonstitueret produkt. På grund af den mikrobiologiske infektionsrisiko ved injektionspræparater er det vigtigt, at rekonstitueret opløsning anvendes straks, medmindre rekonstitution er foretaget under kontrollerede og aseptiske forhold. Medmindre disse forudsætninger er opfyldt, er opbevaringstid og – betingelser før anvendelse på brugerens ansvar, og vil normalt ikke være længere end 12 timer ved 25 C.

6.4 Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen før rekonstitution.

Opbevaringsforhold for det rekonstituerede lægemiddel, se pkt. 6.3.

6.5 Emballagetype og pakningsstørrelser

Parecoxibnatrium hætteglas

Farveløst hætteglas (5 ml, type I glas) med en butylgummiprop, lukket med en lilla flip-off- polypropylenhætte på en aluminiumkapsel.

Ampuller med solvens

2 ml ampuller: farveløst neutralt glas, type I.

Dynastat leveres som et sterilt engangshætteglas i pakninger med 2 ml ampuller, der er fyldt med 2 ml natriumchloridinjektionsvæske 9 mg/ml (0,9%) (se de forskellige pakningsstørrelser og indhold nedenfor).

Pakningsstørrelser

1 + 1 pakning: indeholder 1 hætteglas med pulver og 1 ampul med solvens.

3 + 3 pakning: indeholder 3 hætteglas med pulver og 3 ampuller med solvens. 5 + 5 pakning: indeholder 5 hætteglas med pulver og 5 ampuller med solvens.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6 Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Dynastat skal rekonstitueres før anvendelse. Dynastat indeholder ikke konserveringsmidler. Aseptisk teknik skal anvendes ved tilberedningen.

Solvens til rekonstitution

Opløs 40 mg Dynastat med 2 ml natriumchloridinjektionsvæske 9 mg/ml (0,9%).

De eneste andre forligelige opløsninger til rekonstitution er:

glucose 50 mg/ml (5%) infusionsvæske

natriumchlorid 4,5 mg/l (0,45%) og glucose 50 mg/ml (5%) injektions-/infusionsvæske

Rekonstitutionsproces

Benyt aseptisk teknik til opløsning af frysetørret parecoxib (som parecoxib).

Fjern den lilla flip-off kapsel for at afdække den centrale del af 40 mg parecoxib hætteglassets gummiprop. Tag med en steril nål og sprøjte 2 ml forligelig solvens og stik nålen ind gennem gummiproppens centrale del og overfør solvens til 40 mg parecoxib hætteglasset. Opløs pulveret fuldstændigt ved forsigtig svingning og undersøg det rekonstituerede produkt før brug. Hele hætteglassets indhold bør udtages til en enkelt administration.

Efter rekonstitution skal væsken være en klar opløsning. Før indgift skal Dynastat undersøges visuelt for partikler og misfarvning. Opløsningen må ikke anvendes, hvis den er misfarvet eller uklar, eller

hvis den indeholder synlige partikler. Dynastat skal indgives senest 24 timer efter rekonstitution (se pkt. 6.3), eller bortskaffes.

Færdigtilberedt opløsning er isotonisk.

Forligelige infusionsvæsker til i.v.-drop

Efter rekonstitution med anbefalet solvens må Dynastat kun injiceres i.v. eller i.m., eller i i.v.-drop med:

natriumchloridinjektions-/infusionsvæske 9 mg/ml (0,9%)

glucoseinfusionsvæske 50 mg/ml (5%)

natriumchlorid 4,5 mg/l (0,45%) og glucose 50 mg/ml (5%) injektions-/infusionsvæske eller

Ringer-lactat-injektionsvæske

Kun til engangsbrug. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Pfizer Limited

Sandwich

Kent CT13 9NJ

Storbritannien

8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/02/209/006

EU/1/02/209/007

EU/1/02/209/008

9. DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 22. marts 2002

Dato for seneste fornyelse: 24. januar 2012

10. DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu/

Kommentarer

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
  • Hjælp
  • Get it on Google Play
  • Om
  • Info on site by:

  • Presented by RXed.eu

  • 27558

    receptpligtig medicin oplistet