Danish
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z

Thalidomide Celgene (Thalidomide Pharmion) (thalidomide) – Produktresumé - L04AX02

Updated on site: 10-Oct-2017

Medicinens navnThalidomide Celgene (Thalidomide Pharmion)
ATC-kodeL04AX02
Indholdsstofthalidomide
ProducentCelgene Europe Limited  

1.LÆGEMIDLETS NAVN

Thalidomide Celgene 50 mg hård kapsel.

2.KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver kapsel indeholder 50 mg thalidomid.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.LÆGEMIDDELFORM

Hård kapsel.

Hvide, uigennemsigtige kapsler med markeringen ”Thalidomide Celgene 50 mg”.

4.KLINISKE OPLYSNINGER

4.1Terapeutiske indikationer

Thalidomide Celgene i kombination med melphalan og prednison som førstevalgsbehandling af patienter med ubehandlet myelomatose på >65 år eller som er uegnede til højdosis kemoterapi.

Thalidomide Celgene ordineres og gives i overensstemmelse med Thalidomide Celgenes Svangerskabsforebyggelsesprogram (se pkt. 4.4).

4.2Dosering og administration

Behandling med thalidomid skal initieres og monitoreres af læger med erfaring i brug af immunmodulerende eller kemoterapeutiske midler og med fuld indsigt i risici forbundet med thalidomidbehandling samt kravene om monitorering.

Dosering

Anbefalet dosis

Den anbefalede thalidomiddosis er 200 mg oralt dagligt.

Der bør anvendes højst 12 cyklusser af 6 ugers (42 dages) varighed.

Tabel 1: Startdoser for thalidomid i kombination med melphalan og prednison

Alder Absolut

 

Trombocyttal

Thalidomida,b

Melphalanc,d,e

Prednisonf

(år) neutrofiltal

 

(/µl)

 

 

 

 

(/µl)

 

 

 

 

 

≤ 75

≥ 1.500

OG

≥ 100.000

200 mg

0,25 mg/kg

2 mg/kg

 

 

 

 

dagligt

dagligt

dagligt

≤ 75

< 1.500, men

ELLER

< 100.000, men

200 mg

0,125 mg/kg

2 mg/kg

 

≥ 1.000

 

≥ 50.000

dagligt

dagligt

dagligt

> 75

≥ 1.500

OG

≥ 100.000

100 mg

0,20 mg/kg

2 mg/kg

 

 

 

 

dagligt

dagligt

dagligt

> 75

< 1.500, men

ELLER

< 100.000, men

100 mg

0,10 mg/kg

2 mg/kg

 

≥ 1.000

 

≥ 50.000

dagligt

dagligt

dagligt

aThalidomid indtaget en gang dagligt ved sengetid på dag 1 til dag 42 i hver cyklus på 42 dage.

bPå grund af thalidomids sedative virkning har indtagelse ved sengetid generelt en positiv indvirkning på tolerabiliteten.

cMelphalan indtaget en gang dagligt på dag 1 til dag 4 i hver cyklus på 42 dage.

dDosering af melphalan: Nedsæt dosis med 50 % ved moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance ≥ 30, men < 50 ml/min) eller svært nedsat nyrefunktion (CrCl < 30 ml/min).

eMaksimal daglig melphalandosis: 24 mg (personer ≤ 75 år) eller 20 mg (personer > 75 år).

fPrednison indtaget en gang dagligt på dag 1 til dag 4 i hver cyklus på 42 dage.

Patienterne skal monitoreres for tromboemboliske hændelser, perifer neuropati, udslæt/hudreaktioner, bradykardi, synkope, døsighed, neutropeni og trombocytopeni (se pkt. 4.4 og 4.8). Dosisudsættelse, dosisreduktion eller seponering kan være nødvendig afhængigt af toksicitetsgraden (NCI CTC

National Cancer Institute Common Toxicity Criteria).

Tromboemboliske hændelser

Der bør som minimum administreres tromboseprofylakse de første 5 måneder af behandlingen, specielt hos patienter med yderligere risikofaktorer for trombose. Forebyggende antitrombotiske lægemidler såsom lavmolekylært heparin eller warfarin anbefales. Beslutningen om at give forebyggende antitrombotisk behandling bør tages efter en grundig vurdering af den enkelte patients underliggende risikofaktorer (se pkt. 4.4, 4.5 og 4.8).

Hvis patienten oplever tromboemboliske hændelser, skal behandlingen standses, og standard antikoagulerende behandling påbegyndes. Så snart patienten er stabiliseret med den antikoagulerende behandling, og passende foranstaltninger er truffet vedrørende eventuelle komplikationer af den tromboemboliske hændelse, kan thalidomidbehandlingen genoptages med den oprindelige dosis, såfremt dette understøttes af en vurdering af fordele og risici. Patienten skal fortsætte med den antikoagulerende behandling under thalidomidbehandlingen.

Neutropeni

Tælling af hvide blodlegemer og differentialtælling bør udføres løbende i henhold til onkologiske retningslinjer, især hos patienter, som kan have en større tendens til neutropeni. Dosisudsættelse, dosisreduktion eller seponering kan være nødvendig afhængigt af toksicitetsgraden (NCI CTC).

Trombocytopeni

Trombocyttallet bør monitoreres løbende i henhold til onkologiske retningslinjer. Dosisudsættelse, dosisreduktion eller seponering kan være nødvendig afhængigt af toksicitetsgraden (NCI CTC).

Perifer neuropati

Dosisændringer pga. perifer neuropati er beskrevet i tabel 2.

Tabel 2: Anbefalede dosisændringer for Thalidomide Celgene-relateret neuropati under førstevalgsbehandling af myelomatose

Neuropatigrad

Ændring af dosering og behandling

Grad 1

(paræstesi, svækkelse og/eller reflekstab)

Fortsæt monitorering af patienten med klinisk

uden funktionstab

studie. Overvej at nedsætte dosis, hvis

 

 

symptomerne forværres. Dosisreduktion

 

 

efterfølges dog ikke nødvendigvis af en bedring

 

 

af symptomerne.

Grad 2

(funktionsforstyrrelser som ikke påvirker

Reducer dosis eller afbryd behandlingen og

daglige aktiviteter)

fortsæt monitorering af patienten med klinisk og

 

 

neurologisk studie. Hvis der ikke sker en

 

 

bedring, eller hvis der sker en forværring af

 

 

neuropatien, standses behandlingen. Hvis

 

 

neuropatien remitterer til grad 1 eller bedre, kan

 

 

behandlingen genstartes, hvis dette understøttes

 

 

af en vurdering af fordele og risici.

Grad 3

(påvirker daglige aktiviteter)

Stands behandlingen.

Grad 4

(neuropati, der er invaliderende)

Stands behandlingen.

Ældre population

Specifik doseringsjustering til ældre ≤ 75 år anbefales ikke. Til patienter > 75 år er den anbefalede startdosis af thalidomid 100 mg dagligt. Startdosis af melphalan nedsættes til ældre > 75 år under hensyntagen til knoglemarvsreserve og nyrefunktion ved baseline. Den anbefalede startdosis af

melphalan er 0,1-0,2 mg/kg dagligt i henhold til knoglemarvsreserve sammen med yderligere dosisnedsættelse på 50 % ved moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance ≥ 30, men

< 50 ml/minut) eller svært nedsat nyrefunktion (CrCl < 30 ml/minut). Den maksimale daglige melphalandosis er 20 mg til patienter > 75 år (se tabel 1).

Patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion

Thalidomide Celgene er ikke formelt blevet undersøgt hos patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion. Der findes ingen specifik doseringsanbefaling for disse patientgrupper. Patienter med alvorlig organsvækkelse skal overvåges nøje for bivirkninger.

Pædiatrisk population

Det er ikke relevant at anvende Thalidomide Celgene hos den pædiatriske population til indikationen myelomatose.

Administration

Thalidomide Celgene skal tages som engangsdosis ved sengetid for at reducere den døsige virkning. Dette lægemiddel kan tages sammen med eller uden mad.

Det anbefales kun at trykke på den ene ende af kapslen for at få den ud af blisteren. Derved nedsættes risikoen for at deformere eller knække kapslen.

4.3 Kontraindikationer

Overfølsomhed over for thalidomid eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1. Gravide kvinder (se pkt. 4.6).

Kvinder i den fertile alder, medmindre alle betingelserne i Thalidomide Celgenes svangerskabsforebyggelsesprogram er opfyldt (se pkt. 4.4 og 4.6).

Patienter, der ikke er i stand til at overholde de nødvendige præventionsforholdsregler (se pkt. 4.4).

4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Teratogene virkninger

Thalidomid er et kraftigt humant teratogen, der inducerer en høj frekvens af alvorlige og livstruende fødselsdefekter. Thalidomid må aldrig benyttes af kvinder, der er gravide, eller af kvinder, der kan blive gravide, medmindre alle betingelserne i Thalidomide Celgenes Svangerskabsforebyggelsesprogram er opfyldt. Betingelserne i Thalidomide Celgenes Svangerskabsforebyggelsesprogram skal opfyldes af alle mandlige og kvindelige patienter.

Kriterier for kvinder, som ikke er i den fertile alder

En kvindelig patient eller en kvindelig partner til en mandlig patient anses for at være i den fertile alder, medmindre hun opfylder et af følgende kriterier:

Alder 50 år og naturligt amenorrhoisk i 1 år*

Tidligt ovariesvigt bekræftet af speciallæge i gynækologi

Tidligere bilateral salpingo-ooforektomi eller hysterektomi

XY-genotype, Turners syndrom, uterin agenesi.

*Amenorré som følge af cancerbehandling udelukker ikke muligheden for at blive gravid.

Rådgivning

For kvinder i den fertile alder er thalidomid kontraindiceret, medmindre alle efterfølgende betingelser er opfyldt:

Hun forstår den teratogene risiko for det ufødte barn.

Hun forstår nødvendigheden af sikker kontraception uden afbrydelse, 4 uger før behandlingen påbegyndes og under hele behandlingsforløbet samt 4 uger efter endt behandling.

Selv hvis en kvinde i den fertile alder har været uden menstruation, skal hun følge råd og vejledning om sikker kontraception.

Hun skal være i stand til at følge effektive forholdsregler for prævention.

Hun er blevet oplyst om og forstår de potentielle konsekvenser ved graviditet samt nødvendigheden af øjeblikkelig konsultation, hvis der er risiko for graviditet.

Hun forstår nødvendigheden af påbegyndelse af behandling, så snart som thalidomid ordineres efter en negativ graviditetstest.

Hun forstår dette behov og accepterer, at der skal foretages graviditetstest hver 4. uge.

Hun bekræfter, at hun forstår risici og nødvendigheden af de forholdsregler, der er forbundet med anvendelsen af thalidomid.

Da thalidomid kan findes i sæd, skal mandlige patienter, der tager thalidomid, opfylde følgende betingelser:

Forstå den teratogene risiko ved seksuelt samvær med en kvinde, som er gravid eller i den fertile alder.

Forstå nødvendigheden af brug af kondom ved seksuelt samvær med en gravid kvinde eller en kvinde i den fertile alder, der ikke anvender sikker kontraception.

Den ordinerende læge skal sikre, at:

Patienten overholder betingelserne i Thalidomide Celgenes svangerskabsforebyggelsesprogram.

Patienten bekræfter, at han/hun forstår de førnævnte betingelser.

Prævention

Kvinder i den fertile alder skal benytte sikker prævention i 4 uger før behandlingen, under behandlingen samt 4 uger efter thalidomidbehandlingen, også ved pausering af behandlingen, medmindre patienten forpligter sig til fuldstændig og vedvarende seksuel afholdenhed, som bekræftes månedligt. Hvis der ikke benyttes sikker prævention, skal patienten henvises til relevant uddannet sundhedspersonale med henblik på rådgivning og påbegyndelse af svangerskabsforebyggelse.

Følgende er eksempler på sikker kontraception:

Subkutant hormonimplantat

Levonorgestrel-afgivende intrauterint indlæg (IUD)

Depotform af medroxyprogesteronacetat

Sterilisation ved lukning af tubae

Samleje med vasektomeret mandlig partner. Vasektomien skal være bekræftet med to negative sædprøver.

Ovulationshæmmende progesteronpiller (dvs. desogesterel)

På grund af den forøgede risiko for venøs tromboemboli hos patienter med myelomatose frarådes hormonal kontraception med orale kombinationspræparater (se pkt. 4.5). Hvis en patient benytter orale kombinationspræparater, bør hun skifte til en af de effektive metoder, der er angivet herover. Risikoen for venøs tromboemboli vedvarer i 4-6 uger efter ophør med orale kombinationspræparater.

Graviditetstestning

Der skal foretages lægeligt overvågede graviditetstests med en følsomhed på mindst 25 mIE/ml på kvinder i den fertile alder som angivet herunder. Dette krav omfatter også kvinder i den fertile alder, der praktiserer fuldstændig og vedvarende seksuel afholdenhed.

Før påbegyndelse af behandling

Der bør foretages en lægeligt overvåget graviditetstest i løbet af den konsultation, hvor thalidomid ordineres, eller tidligst 3 dage før besøget hos den ordinerende læge, og når patienten har anvendt sikker kontraception i mindst 4 uger. Testen skal sikre, at patienten ikke er gravid, når hun starter behandlingen med thalidomid.

Follow-up og afslutning af behandling

En lægeligt overvåget graviditetstest bør gentages hver 4. uge samt 4 uger efter, at behandlingen er afsluttet. Disse graviditetstests bør udføres samme dag thalidomid ordineres, eller i løbet af de 3 dage, der går forud for besøget hos den ordinerende læge.

Mænd

Da thalidomid kan findes i sæd, skal mandlige patienter benytte kondom i behandlingsperioden samt 1 uge efter afbrydelse af behandling og/eller behandlingsophør, hvis deres partner er gravid eller er i den fertile alder og ikke anvender sikker kontraception.

Begrænsninger vedrørende ordination og udlevering

Ordination af Thalidomide Celgene bør begrænses til 4 ugers behandling for kvinder i den fertile alder, og en ny ordination er påkrævet ved fortsat behandling. Ideelt set bør graviditetstest, ordination samt udlevering foretages samme dag. Udlevering af thalidomid bør ske højst 7 dage efter ordination.

Ordination af Thalidomide Celgene bør begrænses til 12 uger for alle andre patienter, og en ny ordination er påkrævet ved fortsat behandling.

Yderligere forholdsregler

Patienterne skal instrueres i aldrig at videregive dette lægemiddel til andre personer og i at returnere ubenyttede kapsler til apoteket efter endt behandling.

Patienter må ikke donere blod eller sæd under behandlingen eller 1 uge efter, at de er ophørt med at tage thalidomid.

Undervisningsmaterialer

Med henblik på at hjælpe patienter med at undgå føtal eksponering for thalidomid og for at give yderligere vigtige sikkerhedsoplysninger vil indehaveren af markedsføringstilladelsen udlevere undervisningsmateriale til sundhedspersonalet. Thalidomide Celgenes Svangerskabsforebyggelsesprogram gennemgår advarslerne om thalidomids teratogene virkninger med det formål at vejlede omkring prævention før behandlingen påbegyndes, og indeholder retningslinjer mht. nødvendigheden af graviditetstests. Fuldstændige oplysninger om de teratogene risici og de svangerskabsforebyggende forholdsregler, som angives i Thalidomide Celgenes Svangerskabsforebyggelsesprogram, vil blive udleveret af lægen til kvinder i den fertile alder samt til mænd, hvor det er relevant.

Amenorré

Brugen af thalidomid kan være forbundet med menstruationsforstyrrelser, herunder amenorré. Amenorré under behandling med thalidomid skal antages at skyldes graviditet, indtil det er bekræftet, at patienten ikke er gravid. En præcis mekanisme, hvorved thalidomid kan inducere amenorré, er ikke klarlagt. De rapporterede hændelser forekom hos unge (præmenopausale) kvinder (medianalder 36 år), der fik thalidomid for andre indikationer end myelomatose. De startede inden for 6 måneder efter, at behandlingen var påbegyndt, og var reversible ved seponering af thalidomid. I de dokumenterede sagsrapporter med hormonevaluering var hændelsen amenorré forbundet med nedsatte østrogenniveauer og forhøjede FSH/LH-niveauer. I de tilfælde hvor de forelå, var antiovarie- antistoffer negative og prolaktinniveauet inden for normalområdet.

Kardiovaskulære sygdomme

Myokardieinfarkt

Myokardieinfarkt (MI) er blevet rapporteret hos patienter, der får thalidomid, især hos patienter med kendte risikofaktorer. Patienter med kendte risikofaktorer for MI, herunder trombose i anamnesen, skal overvåges nøje, og alle risikofaktorer, der kan påvirkes (f.eks. rygning, hypertension og hyperlipidæmi), skal søges minimeret.

Venøse og arterielle tromboemboliske hændelser

Patienter behandlet med thalidomid har en øget risiko for venøs tromboemboli (såsom dyb venetrombose og lungeemboli) og arteriel tromboemboli (såsom myokardieinfarkt og cerebrovaskulær hændelse), se pkt. 4.8. Risikoen synes at være størst i de første 5 måneder af behandlingen. Anbefalinger for tromboseprofylakse og dosering/antikoagulationsbehandling gives i pkt. 4.2.

Tidligere tilfælde af tromboemboliske hændelser eller samtidig administration af erytropoietiske midler eller andre midler såsom hormonsubstitution kan også øge risikoen for tromboemboli hos disse

patienter. Derfor skal disse midler anvendes med forsigtighed hos patienter med myelomatose, som får thalidomid sammen med prednison og melphalan. Specielt bør behandling med erytropoietiske midler afbrydes ved en hæmoglobinkoncentration på over 12 g/dl. Alle risikofaktorer, der kan påvirkes (f.eks. rygning, hypertension og hyperlipidæmi), skal søges minimeret.

Patienter og læger opfordres til at være opmærksomme på tegn og symptomer på tromboemboli. Patienterne skal instrueres i at søge lægehjælp, hvis de udvikler symptomer såsom åndenød, smerter i brystet, hævelse af arme eller ben.

Perifer neuropati

Perifer neuropati er en meget almindelig, potentielt alvorlig bivirkning ved behandling med thalidomid, som kan medføre irreversible skader (se pkt. 4.8). I et fase 3-studie var mediantiden til den første neuropatiske hændelse 42,3 uger.

Hvis patienten oplever perifer neuropati, følges doserings- og modificeringsanvisningerne i pkt. 4.2.

Nøje monitorering af patienterne for symptomer på neuropati anbefales. Symptomerne omfatter paræstesi, dysæstesi, ubehag, abnorm koordinationsevne eller svækkelse.

Det anbefales, at kliniske og neurologiske studier udføres på patienter før påbegyndelse af behandling med thalidomid samt at rutinemæssig monitorering udføres jævnligt under behandlingen. Lægemidler, der forbindes med neuropati, bør anvendes med forsigtighed hos patienter, der modtager thalidomid (se pkt. 4.5).

Thalidomid kan potentielt også forværre eksisterende neuropati og bør derfor ikke benyttes til patienter med kliniske tegn eller symptomer på neuropati, medmindre de kliniske fordele opvejer risici.

Synkope, bradykardi og atrioventrikulært blok

Patienterne skal monitoreres for synkope, bradykardi og atrioventrikulært blok; dosisreduktion eller seponering kan være påkrævet.

Pulmonal hypertension

Der er rapporteret tilfælde af pulmonal hypertension, nogle dødelige, hos patienter behandlet med thalidomid. Patienterne bør evalueres for tegn og symptomer på underliggende kardiopulmonal sygdom før påbegyndelse af og under behandling med thalidomid.

Hæmatologiske sygdomme

Neutropeni

Neutropeni grad 3 og 4 er rapporteret som bivirkning med højere frekvens hos patienter med myelomatose, der fik MPT (melphalan, prednison, thalidomid) end hos patienter, der fik MP (melphalan, prednison): hhv. 42,7 % versus 29,5 % (studie IFM 99-06). Efter markedsføring er der rapporteret bivirkninger såsom febril neutropeni og pancytopeni med thalidomid. Patienterne bør monitoreres, og dosisudsættelse, dosisreduktion eller seponering kan være nødvendig (se pkt. 4.2).

Trombocytopeni

Trombocytopeni, herunder grad 3 og 4, er blevet rapporteret hos patienter med myelomatose, der fik MPT. Patienterne bør monitoreres, og dosisudsættelse, dosisreduktion eller seponering kan være nødvendig (se pkt. 4.2). Patienter og læger rådes til at være opmærksomme på tegn og symptomer på blødning, herunder petekkier, næseblod og gastrointestinal blødning, især ved samtidig brug af medicin, der har tendens til at inducere blødning (se pkt. 4.8).

Leversygdomme

Leversygdomme, overvejende unormale leverfunktionstests, er blevet rapporteret. Intet særligt mønster blev identificeret mellem hepatocellulære og kolestatiske anomalier, og nogle tilfælde havde en blandet forekomst. Størstedelen af reaktionerne fandt sted i løbet af de første 2 måneders behandling og forsvandt spontant uden behandling efter seponering af thalidomid. Patienternes

leverfunktion skal monitoreres, især i tilfælde af eksisterende leversygdom eller samtidig brug af medicin, der har tendens til at inducere leverdysfunktion (se pkt. 4.8).

Hudreaktioner

Hvis patienten på noget tidspunkt oplever toksiske hudreaktioner, f.eks. Stevens-Johnson syndrom, bør behandlingen permanent seponeres.

Døsighed

Thalidomid forårsager ofte døsighed. Patienterne bør instrueres i at undgå situationer, hvor døsighed kan være et problem, og søge lægens råd før indtagelse af andre lægemidler, der kan forårsage døsighed. Patienterne bør monitoreres, og reduceret dosis kan være påkrævet.

Patienterne bør oplyses om den mulige svækkelse af mentale og/eller fysiske evner, som kræves ved udførelsen af farlige opgaver (se pkt. 4.7).

Tumorlysesyndrom

Det er de patienter, der har stor tumorbyrde inden behandlingen, som har risiko for at få tumorlysesyndrom. Disse patienter skal monitoreres nøje, og der skal tages passende forholdsregler.

Infektioner

Patienterne skal monitoreres for svære infektioner, herunder sepsis og septisk shock.

Der er rapporteret tilfælde af viral reaktivering hos patienter, der har fået thalidomid, herunder alvorlige tilfælde af reaktivering af herpes zoster- eller hepatitis B-virus (HBV).

Nogle af tilfældene af reaktivering af herpes zoster resulterede i dissemineret herpes zoster, som krævede et midlertidigt stop af behandlingen med thalidomid og passende antiviral behandling.

Nogle af tilfældene af HBV-reaktivering udviklede sig til akut leverinsufficiens og resulterede i afbrydelse af behandlingen med thalidomid. Hepatitis B-virusstatus bør fastlægges før påbegyndelse af behandling med thalidomid. For patienter, der testes positive for HBV-infektion, anbefales konsultation med en læge med ekspertise i behandling af hepatitis B.

Patienterne der tidligere er blevet inficeret bør monitoreres nøje for tegn og symptomer på viral reaktivering, herunder aktiv HBV-infektion, under hele behandlingen.

Akut myeloid leukæmi (AML) og myelodysplastiske syndromer (MDS)

En statistisk signifikant hyppigere forekomst af AML og MDS er blevet observeret i et igangværende klinisk studie hos patienter med tidligere ubehandlet MM, der får kombinationen med melphalan, prednison og thalidomid (MPT). Risikoen øges med tiden og var ca. 2 % efter to år og ca. 4 % efter tre år. En hyppigere forekomst af anden primær malignitet (second primary malignancies - SPM) er også blevet observeret hos patienter med nydiagnosticeret MM, der fik lenalidomid. Bland de invasive SPM’er blev der observeret tilfælde af MDS/AML hos patienter, der fik lenalidomid i kombination med melphalan, eller umiddelbart efter højdosis melphalan og autolog stamcelletransplantation.

Fordelen, der kan opnås med thalidomid, og risikoen for AML og MDS skal overvejes, før behandling med thalidomid i kombination med melphalan og prednison indledes. Lægerne skal evaluere patienterne omhyggeligt før og under behandlingen ved hjælp af standard-cancerscreening og iværksætte behandling efter gældende retningslinjer.

Patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion

Studier hos raske personer og patienter med myelomatose tyder på, at thalidomid ikke påvirkes i nogen betydelig grad af nedsat nyre- eller leverfunktion (se pkt. 5.2). Dette er dog ikke blevet formelt undersøgt hos patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion, og derfor bør patienter med svært nedsat nyre- eller leverfunktion monitoreres omhyggeligt for alle bivirkninger.

Allergiske reaktioner

Der er rapporteret tilfælde af allergiske reaktioner/angioødem. Thalidomid skal seponeres, hvis der forekommer hududslæt, og behandlingen bør kun genoptages efter passende klinisk evaluering. Hvis der forekommer angioødem, bør thalidomidbehandling ikke genoptages.

4.5Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Thalidomid er et dårligt substrat for CYP-isoenzymer, og derfor er klinisk vigtige interaktioner med lægemidler, der inhiberer og/eller inducerer dette enzymsystem, usandsynlige. Non-enzymatisk hydrolyse af thalidomid, som er den primære clearance-mekanisme, tyder på, at potentialet for lægemiddel-lægemiddelinteraktioner med thalidomid er lille.

Forøgede sedative virkninger af andre lægemidler

Thalidomid har sedative egenskaber og kan derfor forøge den sedative virkning af anxiolytika, hypnotika, antipsykotika, H1-antihistaminer, opiumderivater, barbiturater og alkohol. Forsigtighed bør udvises, når thalidomid gives i kombination med lægemidler, der kan forårsage døsighed.

Bradykardiel virkning

På grund af thalidomids potentiale for at fremkalde bradykardi bør forsigtighed udvises ved samtidig brug af lægemidler, der har samme farmakodynamiske virkning, såsom betablokkere, kolinesterasehæmmere og aktive stoffer, der vides at kunne inducere torsade de pointes.

Lægemidler, der kan fremkalde perifer neuropati

Lægemidler, der er kendt for at være forbundet med perifer neuropati (f.eks. vincristin og bortezomib) bør anvendes med forsigtighed til patienter i behandling med thalidomid.

Hormonale svangerskabsforebyggende midler

Thalidomid interagerer ikke med hormonale svangerskabsforebyggende midler. Hos 10 raske kvinder blev de farmakokinetiske profiler for norethindron og ethinylestradiol undersøgt efter indtagelse af en enkelt dosis, der indeholdt 1,0 mg norethinronacetat og 0,75 mg ethinylestradiol. Resultaterne var næsten ens med og uden samtidig indtagelse af thalidomid 200 mg/dag indtil steady-state-niveau. Kombination med hormonale præventionsmidler frarådes imidlertid pga. den forhøjede risiko for venøs tromboemboli.

Warfarin

Flere doser givet som 200 mg thalidomid 1 gang dagligt i 4 dage havde ingen virkning på international normaliseret ratio (INR) hos raske frivillige. På grund af den forøgede risiko for trombose hos cancerpatienter og muligheden for accelereret metabolisme af warfarin med kortikosteroider, anbefales der imidlertid omhyggelig monitorering af INR-værdier ved kombinationsbehandling med thalidomid og prednison indtil en uge efter denne behandlingsseponering.

Digoxin

Thalidomid interagerer ikke med digoxin. Hos 18 raske mandlige personer havde flere doser 200 mg thalidomid ingen tydelig virkning på farmakokinetikken for en enkelt dosis digoxin. Desuden havde en enkelt dosis 0,5 mg digoxin ingen tydelig virkning på farmakokinetikken for thalidomid. Det vides ikke, om virkningen vil være en anden hos patienter med myelomatose.

4.6Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder/prævention hos mænd og kvinder

Kvinder i den fertile alder skal benytte en sikker prævention i 4 uger før behandling, under behandlingen og i 4 uger efter behandlingen med thalidomid (se pkt. 4.4). Hvis en kvinde, der behandles med thalidomid, bliver gravid, skal behandlingen straks seponeres og patienten henvises til vurdering og rådgivning hos en læge, der er specialist i eller har erfaring med teratologi.

Da thalidomid kan findes i sæd, skal mandlige patienter benytte kondom i behandlingsperioden og i 1 uge efter pausering og/eller behandlingsseponering ved samleje med en gravid kvinde eller en

kvinde i den fertile alder, der ikke benytter sikker prævention.

Hvis graviditet forekommer hos en partner til en mand, der tager thalidomid, skal den kvindelige partner henvises til vurdering og rådgivning hos en læge, der er specialist i eller har erfaring med teratologi.

Graviditet

Thalidomid er kontraindiceret under graviditet og til kvinder i den fertile alder, medmindre alle betingelserne i Thalidomide Celgenes svangerskabsforebyggelsesprogram er opfyldt (se pkt. 4.3).

Thalidomid er stærkt teratogent hos mennesker og har en høj frekvens (ca. 30 %) af alvorlige og livstruende fødselsdefekter såsom ektromeli (ameli, fokomeli, hemimeli) af over- og/eller underekstremiteter, mikroti med misdannelse af ydre øregang (blind eller manglende), misdannelser af mellem- og indre øre (mindre hyppigt), okulære misdannelser (anoftalmi, mikroftalmi), medfødte hjertesygdomme, nyremisdannelser. Andre mindre hyppige misdannelser er også beskrevet.

Amning

Det er ukendt, om thalidomid udskilles i human mælk. Dyrestudier har påvist udskillelse af thalidomid i mælk. Amning skal derfor ophøre under behandling med thalidomid.

Fertilitet

Et studie på kaniner viste ingen påvirkning af fertilitetsindeks hos hverken hanner eller hunner, skønt testikeldegeneration blev observeret hos hanner.

4.7Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Thalidomid Celgene påvirker i mindre eller moderat grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

Thalidomid kan imidlertid medføre træthed, svimmelhed, døsighed og sløret syn (se pkt. 4.8). Patienterne bør instrueres i ikke at føre motorkøretøjer, betjene maskiner eller udføre farlige opgaver under behandlingen med thalidomid, hvis de oplever disse symptomer.

4.8Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

De fleste patienter, der tager thalidomid, kan forvente at opleve bivirkninger. De mest almindeligt observerede bivirkninger forbundet med anvendelse af thalidomid kombineret med melphalan og prednison er: neutropeni, leukopeni, obstipation, døsighed, paræstesi, perifer neuropati, anæmi, lymfopeni, trombocytopeni, svimmelhed, dysæstesi, tremor og perifert ødem.

Ud over de ovennævnte bivirkninger medførte Thalidomid i kombination med dexamethason i andre kliniske studier træthed som en meget almindelig bivirkning samt almindelige bivirkninger i form af forbigående iskæmisk hændelse, synkope, vertigo, hypotension, stemningsforandringer, ængstelse, sløret syn, kvalme og dyspepsi og ikke almindelige bivirkninger i form af cerebrovaskulær hændelse, divertikelperforation, peritonitis, ortostatisk hypotension og bronkitis.

De klinisk vigtige bivirkninger forbundet med anvendelse af thalidomid kombineret med melphalan og prednison eller dexamethason er: dyb venøs trombose og lungeemboli, perifer neuropati, alvorlige hudreaktioner, herunder Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse, synkope, bradykardi samt svimmelhed (se pkt. 4.2., 4.4 og 4.5).

Tabel over bivirkninger

Tabel 3 indeholder kun bivirkninger, der har en beviselig sammenhæng med thalidomidbehandling. Hyppighederne er baseret på observationer fra det afgørende kliniske pivotale studie af virkningen af thalidomid i kombination med melphalan og prednison hos patienter med tidligere ubehandlet myelomatose. Ud over de bivirkninger, som blev observeret i studiet, angives også bivirkninger baseret på erfaringer med lægemidlet efter markedsføringen jf. tabel 3.

Hyppighederne defineres som: meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1000), meget sjælden (< 1/10.000) og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver hyppighedsgruppering fremstilles bivirkningerne efter aftagende alvorlighed.

Tabel 3: Hyppighed af bivirkninger forbundet med thalidomid i kombination med melphalan og prednison

Systemorganklasse

Alle bivirkninger

Infektioner og parasitære sygdomme

Almindelig

 

Pneumoni

Blod og lymfesystem

Meget almindelig

 

Neutropeni

 

Leukopeni

 

Anæmi

 

Lymfopeni

 

Trombocytopeni

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

 

Forvirring

 

Depression

 

 

Nervesystemet

Meget almindelig

 

Perifer neuropati*

 

Tremor

 

Svimmelhed

 

Paræstesi

 

Dysæstesi

 

Døsighed

 

Almindelig

 

Unormal koordinationsevne

Hjerte

Almindelig

 

Hjertesvigt

 

Bradykardi

Vaskulære sygdomme

Almindelig

 

Dyb venøs trombose*

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig

 

Lungeemboli*

 

Interstitiel lungesygdom

 

Bronkopneumopati

 

Dyspnø

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig

 

Obstipation

 

Almindelig

 

Opkastning

 

Mundtørhed

Hud og subkutane væv

Almindelig

 

Toksisk hududslæt

 

Udslæt

 

Tør hud

Almene symptomer og reaktioner på

Meget almindelig

administrationsstedet

Perifert ødem

 

Almindelig

 

Feber

 

Asteni

 

Utilpashed

* se pkt. 4.8 Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

 

Yderligere bivirkninger, som ikke blev observeret i pivotalstudiet, men er relateret til erfaringer med thalidomid efter markedsføringen, omfatter: toksisk epidermal nekrolyse (se pkt. 4.4), ileus, hypotyreose, seksuel dysfunktion, tumor lysis-syndrom (se pkt. 4.4), gastrointestinale perforationer, allergiske reaktioner (overfølsomhed, angioødem/urticaria) (se pkt. 4.4), nedsat hørelse eller døvhed, nyresvigt, myokardieinfarkt (se pkt. 4.4), forværring af symptomer fra Parkinsons sygdom, svære infektioner (f.eks. letal sepsis, herunder septisk shock) (se pkt. 4.4), kramper, atrieflimren, atrioventrikulært blok (se pkt. 4.4), menstruationsforstyrrelser, herunder amenorré (se pkt. 4.4), pankreatitis, gastrointestinal blødning (se pkt. 4.4), leversygdomme (se pkt. 4.4), posteriort reversibelt

encefalopati-syndrom (PRES), pulmonal hypertension (se pkt. 4.4) og virusinfektioner, herunder reaktivering af herpes zoster- og hepatitis B-virus (se pkt. 4.4).

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Blod og lymfesystem

Hæmatologiske bivirkninger er sammenlignet med behandlingen i kontrolgruppen, hvor behandlingen i sig selv havde betydelige virkninger på blod- og lymfesystem (tabel 4).

Tabel 4: Sammenligning af hæmatologiske bivirkninger ved kombinationer af melphalan og prednison (MP) overfor melphalan, prednison og thalidomid (MPT) i IFM 99-06-studiet (se pkt. 5.1)

 

n (% af patienterne)

 

 

MP (n=193)

MPT (n=124)

 

Grad 3 og 4*

 

Neutropeni

(29,5)

53 (42,7)

Leukopeni

(16,6)

32 (25,8)

Anæmi

(14,5)

17 (13,7)

Lymfopeni

(7,3)

15 (12,1)

Trombocytopeni

(9,8)

14 (11,3)

* WHO-kriterier

Yderligere bivirkninger fra erfaring med thalidomid efter markedsføring, som ikke blev set i det pivotale studie, er febril neutropeni og pancytopeni.

Teratogenicitet

Risikoen for fosterdød eller alvorlige fødselsdefekter, primært fokomeli, er ekstremt høj. Thalidomid må ikke indtages på noget tidspunkt under graviditet (se pkt. 4.4 og 4.6).

Venøse og arterielle tromboemboliske hændelser

Der er observeret en øget risiko for venøs tromboemboli (såsom dyb venetrombose og lungeemboli) og arteriel tromboemboli (såsom myokardieinfarkt og cerebrovaskulær hændelse) ved behandling med thalidomid (se pkt. 4.4).

Perifer neuropati

Perifer neuropati er en meget almindelig, potentielt alvorlig bivirkning ved behandling med thalidomid, som kan medføre irreversible skader (se pkt. 4.4). Perifer neuropati forekommer almindeligvis efter langvarig anvendelse i et antal måneder. Imidlertid er det også rapporteret efter relativt korte anvendelsesperioder. Forekomsten af neuropatiske hændelser, der fører til afbrydelse, dosisreduktion eller seponering af behandlingen øges med den kumulerede dosis og behandlingens varighed. Der kan forekomme symptomer nogen tid efter, at behandlingen med thalidomid er seponeret, og disse kan forsvinde langsomt eller slet ikke.

Posteriort reversibelt encefalopati-syndrom (PRES) / reversibelt leukoencefalopati-syndrom (RPLS)

Tilfælde af PRES/ RPLS er blevet rapporteret. Tegn og symptomer inkluderede visuelle forstyrrelser, hovedpine, krampeanfald og ændret mentalstatus, med eller uden associeret hypertension. En diagnose på PRES/RPLS kræver bekræftelse via hjernescanning. Hovedparten af de rapporterede tilfælde havde erkendte risikofaktorer for PRES/RPLS, herunder hypertension, nedsat nyrefunktion og samtidig brug af højdosis kortikosteroider og/eller kemoterapi.

Akut myeloid leukæmi (AML) og myelodysplastiske syndromer (MDS)

AML og MDS er blevet rapporteret i et igangværende klinisk studie hos patienter med tidligere ubehandlet myelomatose, der får kombinationen melphalan, prednison og thalidomid (se pkt. 4.4).

Ældre

Den bivirkningsprofil, som blev rapporteret hos patienter > 75 år, der blev behandlet med 100 mg thalidomid en gang dagligt, svarede til den bivirkningsprofil, der blev set hos patienter ≤ 75 år, der blev behandlet med 200 mg thalidomid en gang dagligt (se tabel 3). Patienter > 75 år har imidlertid en mulig risiko for en øget hyppighed af alvorlige bivirkninger.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9Overdosering

18 tilfælde af overdosering er beskrevet i litteraturen med doser op til 14,4 g. Der er ikke rapporteret om dødsfald, og alle overdoserede patienter kom sig uden sequelae. Der er ingen specifik antidot ved thalidomidoverdosering. I tilfælde af overdosering monitoreres patientens vitale tegn, og relevant understøttende behandling gives til opretholdelse af blodtryk og respiration.

5.FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: immunsuppressiva, andre immunsuppressiva, ATC-kode: L04AX02.

Thalidomid har et kiralt center og benyttes klinisk som racemisk blanding af (+)-(R)- og (-)-(S)-thalidomid. Thalidomids aktivitetsspektrum er ikke fuldt ud beskrevet.

Virkningsmekanisme

Thalidomid udviser immunmodulerende antiinflammatorisk og potentielt antineoplastisk aktivitet. Data fra in vitro-studier samt kliniske studier synes at pege i retning af, at de immunmodulerende, antiinflammatoriske og antineoplastiske virkninger af thalidomid er forbundet med supprimering af en for kraftig tumornekrosefaktor-alfa(TNF-)-produktion, nedregulering af udvalgte celleoverflade- adhæsionsmolekyler involveret i leukocytmigration samt antiangiogenetisk aktivitet. Thalidomid er endvidereet centralt aktivt, non-barbiturat hypnotisk sedativ. Det har ingen antibakterielle virkninger.

Klinisk virkning og sikkerhed

Resultater fra IFM 99-06, som var et fase 3, randomiseret, ublindet, parallelgruppe, multicenterstudier har påvist en øget overlevelse, når thalidomid benyttes i kombination med melphalan og prednison i 12 cyklusser af 6 ugers varighed til behandling af nydiagnosticerede patienter med myelomatose. I dette studie var patienterne 65-75 år; 41 % (183/447) af patienterne var 70 år eller derover. Mediandosisen af thalidomid var 217 mg og > 40 % af patienterne modtog 9 cyklusser. Melphalan og prednison blev givet i doser på henholdsvis 0,25 mg/kg/dag og 2 mg/kg/dag på dag 1 til 4 af hver 6-ugerscyklus.

Ud over per protokol-analysen blev der foretaget en opdatering af IFM 99-06-studiet, som leverede yderligere 15 måneders opfølgningsdata. Den mediane samlede overlevelse (OS) var 51,5 ± 4,5 og 33,2 ± 3,2 måneder i henholdsvis MPT- og MP- gruppenrne (97,5 % KI 0,42 - 0,84). Denne

18 måneders forskel var statistisk signifikant med en hazard ratio på 0,59 for reduktion af risikoen for dødsfald i MPT-armen, et 97,5 % konfidensinterval på 0,42-0,84 og en p-værdi på < 0,001 (se figur 1).

Figur 1: Samlet overlevelse i henhold til behandling

 

 

 

 

 

 

 

0.8

 

 

 

 

 

 

 

0.6

 

 

 

 

 

 

 

Proportion

 

 

 

 

 

 

 

0.4

 

 

 

 

 

 

 

 

Behandling

O/N+

Overlevelsestid

 

 

 

 

 

 

 

median ± se (måned)

 

 

 

 

0.2

MP

128/196

33,2 ± 3,2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

MP-T

62/125

51,6 ± 4,5

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tid fra randomisering (måned)

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge resultaterne af studier med thalidomid i alle undergrupper af den pædiatriske population med myelomatose (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Absorptionen af thalidomid er langsom efter oral administration. De maksimale plasmakoncentrationer nås 1-5 timer efter indgivelsen. Indtagelse sammen med måltider forsinkede absorptionen, men ændrede ikke den generelle absorptionsgrad.

Fordeling

Plasmaproteinbindingen af (+)-(R) og (-)-(S) enantiomerer blev påvist at være henholdsvis 55 % og 65 %. Thalidomid er til stede i sæd hos mandlige patienter i mængder, der svarer til plasmakoncentrationen. På grund af produktets kendte alvorlige teratogene virkninger, skal mænd under behandlingen med thalidomid og i 1 uge efter behandlingsseponering benytte kondom, hvis deres partner er gravid eller er i den fertile alder og ikke anvender sikker kontraception (se pkt. 4.4). Fordelingen af thalidomid er ikke signifikant påvirket af alder, køn, nyrefunktion og blodkemivariable.

Biotransformation

Thalidomid metaboliseres næsten udelukkende ved non-enzymatisk hydrolyse. I plasma udgør uomdannet thalidomid 80 % af de cirkulerende forbindelser. Uomdannet thalidomid udgør kun en mindre del af forbindelserne i urinen (< 3 % af dosis). Ud over thalidomid findes der hydrolyseprodukter, N-(o-karboxybenzoyl)-glutarimid og ftaloylisoglutamin dannet via non- enzymatiske processer, i plasma og specielthovedsageligt i urinen. Oxidativ metabolisme bidrager ikke signifikant til den overordnede thalidomid-metabolisme. En meget lille del af thalidomid metaboliseres af CYP i leveren. Der findes in vitro-data, der angiver, at prednison kan fremkalde enzyminduktion, hvilket muligvis kan reducere den systemiske eksponering af samtidigt anvendte lægemidler. Disse resultaters relevans in vivo er ikke kendt.

Elimination

Den gennemsnitlige halveringstid for thalidomid i plasma efter oral administration af doser på mellem 50 mg og 400 mg var 5,5 til 7,3 timer. Efter en enkelt oral dosis på 400 mg radioaktivt mærket thalidomid var den totale gennemsnitlige genfinding 93,6 % af den indgivne dosis på Dag 8. Hovedparten af den radioaktive dosis blev udskilt inden for 48 timer efter indgivelse. Den primære udskillelsesvej var via urinen (> 90 %), mens fækal udskillelse var begrænset.

Der er et lineært forhold mellem legemsvægt og estimeret thalidomid-clearance. Hos myelomatose- patienter med en legemsvægt mellem 47-133 kg varierede thalidomid-clearance fra ca. 6-12 l/t, hvilket repræsenterer en stigning i thalidomid-clearance på 0,621 l/t pr. 10 kg forøgelse af legemsvægt.

Linearitet/non-linearitet

Den totale systemiske eksponering (AUC) er proportional med dosis ved enkeltdosis-betingelser. Der er ikke observeret nogen tidsafhængighed for farmakokinetikken.

Nedsat lever- og nyrefunktion

Thalidomid metaboliseres kun minimalt via leverens CYP-system, og uomdannet thalidomid udskilles ikke gennem nyrerne. Måling af nyrefunktion (kreatininclearance) og leverfunktion (leverfunktionsprøver) indikerer, at nyre- og leverfunktion kun har en minimal indflydelse på thalidomids farmakokinetik, så det forventes ikke, at thalidomids metabolisme påvirkes af nedsat lever- eller nyrefunktion. Data for patienter med nyresygdom i slutstadiet tyder ikke på, at nyrefunktionen påvirker thalidomids farmakokinetik. Da farmakologisk aktive metabolitter udskilles via urinen, anbefales det dog, at patienter med svært nedsat nyrefunktion overvåges omhyggeligt for alle bivirkninger.

5.3Prækliniske sikkerhedsdata

Efter et års dosering blev der hos hanhunde observeret reversible galdepropper i canaliculi ved eksponering, der var over 1,9 gange større end human eksponering.

Nedsat trombocyttal fandtes i studier med mus og rotter. Sidstnævnte synes at være relateret til thalidomid og forekom ved eksponering, der var over 2,4 gange større end human eksponering. Det nedsatte trombocyttal medførte ikke kliniske tegn.

I et etårigt hundestudie blev der observeret forstørrelse og/eller blålig misfarvning af mælkekirtlerne og forlænget østrus hos tæver ved eksponering på henholdsvis 1,8 gange og større end 3,6 gange human eksponering. Betydningen for mennesker er ukendt.

Thalidomids virkning på skjoldbruskkirtlens funktion blev vurderet hos både rotter og hunde. Der blev ikke observeret nogen virkning hos hunde; men hos rotter var der en synlig dosisafhægig reduktion af totalt og frit T4, som var mere ensartet hos hunnerne.

Der blev ikke påvist mutagene eller genotoksiske virkninger ved analyse af thalidomid med et standardpanel af genotoksiske tests. Der blev ikke observeret tegn på karcinogenicitet i mus, han- eller hunrotter ved eksponering på henholdsvis ca. 15, 13 og 39 gange den anslåede kliniske AUC ved anbefalet startdosis.

Dyrestudier har vist forskelle i arternes følsomhed overfor thalidomids teratogene virkninger. Hos mennesker er thalidomid et bevist teratogen.

Et studie på kaniner viste ingen påvirkning af fertilitetsindeks hos hverken hanner eller hunner, skønt testikeldegeneration blev observeret hos hannerne.

Et peri- og postnatal toksicitetsstudie udført på kaniner med thalidomid indgivet ved doser på op til 500 mg/kg/dag medførte aborter, forøget antal dødfødsler og reduceret levedygtighed af ungerne under amning. Unger fra hunner behandlet med thalidomid havde forhøjet abortfrekvens, nedsat forøgelse af kropsvægt, ændringer i indlæring og hukommelse, nedsat fertilitet og reduceret graviditetsindeks.

6.FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1Hjælpestoffer

Indhold af kapsel

Prægelatineret stivelse

Magnesiumstearat

Kapselskal

Gelatine

Titandioxid (E171)

Prægeblæk

Shellac

Sort jernoxid (E172)

Propylenglycol

6.2Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3Opbevaringstid

5 år

6.4Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5Emballagetype og pakningsstørrelser

PVC/PCTFE/aluminium-blisterkort med 14 kapsler.

Pakningsstørrelse: 28 kapsler (2 blisterkort) i en yderkarton.

6.6Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Kapslerne må ikke åbnes eller knuses. Hvis pulveret med thalidomid får kontakt med huden, skal huden straks vaskes grundigt med sæbe og vand. Hvis thalidomid får kontakt med slimhinder, skal de skylles grundigt med vand.

Ikke anvendte kapsler skal returneres til apoteket ved behandlingens afslutning.

7.INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Celgene Europe Limited

1 Longwalk Road

Stockley Park

Uxbridge

UB11 1DB

Storbritannien

8.MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/08/443/001

9.DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 16. april 2008

Dato for seneste fornyelse: 18. december 2012

10.DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Kommentarer

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z
  • Hjælp
  • Get it on Google Play
  • Om
  • Info on site by:

  • Presented by RXed.eu

  • 27558

    receptpligtig medicin oplistet